Vi vil have kortere vej til jobbet og ikke køre langt

Trafik på H. C. Andersens Boulevard

Skrevet af

3. september 2022

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Vi er ikke mere så villige til at køre langt efter arbejdet. De sidste fire år er antallet af danskere, der vil bruge halvanden time på at komme på arbejde og hjem igen, faldet markant. Det peger en ny analyse fra Dansk Erhverv på. Ifølge arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær kan det give problemer for virksomhederne, som i forvejen mangler arbejdskraft.

– Hvis man som mange af vores medlemsvirksomheder står med det problem, at der i forvejen er store udfordringer med at få besat ledige stillinger, så bidrager det her til at forværre det rekrutteringsproblem, siger han.

Erhvervsorganisationen har spurgt, hvor lang tid danskere i arbejde er villige til at pendle, hvis de mistede deres job og fik tilbudt et nyt med samme arbejdsbetingelser og løn et andet sted i Danmark. I 2018 svarede 43 procent, at de ville pendle op til halvanden time om dagen, hvis det var tilfældet. I den nye undersøgelse er det under halvdelen, der er villige til det i dag. Kun 19 procent svarer, at de ville bruge halvanden time på den daglige transport.

Høre mere i nyhederne – for eksempel klokken 15.

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

19:05
21:00