Venstres stemmesluger Søren Gade kommer til at kæmpe mod konservative Søren Pape Poulsen

Blandt gæsterne kom foruden hans nærmeste familie, også en række politikere for at ønske ham tillykke. Søren Pape fyldte 50 år den 31. december (nytårsaften). På Billedet: Søren Gade og Søren Pape Sted: Børsen, København Foto: Thomas Laursen

Skrevet af

21. august 2022

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Venstre-politikeren Søren Gade stiller ved et kommende folketingsvalg op i Vestjyllands Storkreds, hvor De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen også er opstillet. Søren Gade vil tilbage i Folketinget, efter at han de sidste to år har siddet i Europa-Parlamentet for Venstre.

“Jeg er glad og stolt over, at jeg kan komme hjem til Holstebro og blive opstillet der. Jeg er rundet af Vestjylland,” siger Søren Gade til TV Midtvest om sin opstilling i Holstebro-kredsen.

Venstre har i Vestjyllands Storkreds mistet to prominente politikere siden sidste valg, nemlig Inger Støjberg og Kristian Jensen. Inger Støjberg, der har dannet partiet Danmarksdemokraterne, stiller ved næste valg op i Nordjyllands Storkreds Derfor bliver hun ikke en direkte konkurrent til Søren Gade.

Hør hele historien i Nyhederne på Radio4 her:

Søren Gade overtager Holstebro-kredsen efter partifællen Lise Østermark. Han var medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015 til 2019 og var topscorer ved Europa-Parlamentsvalget i 2019. Her fik han 201.696 stemmer, kun overgået af Venstres spidskandidat ved valget, Morten Løkkegaard, med 207.558 stemmer.

Ved folketingsvalget i 2015 var Søren Gade også stemmesluger med 28.916 stemmer. Han fik femteflest personlige stemmer af alle politikere i Danmark, og hos Venstre blev han kun overgået af daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00