Venstre-profil: ”Vi skal bakke op om lovhjemmel til at gendanne sms’er”

Anders G. Christensen kæmper mod Socialdemokratiets Anders Kühnau om at blive ny regionsrådsformand i Region Midtjylland. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Skrevet af

15. juni 2023

kav@radio4.dk

kav@radio4.dk

Ingen af regeringspartierne har besluttet, om de vil bakke op om lovhjemlen til at genskabe Mette Frederiksens sms’er fra minksagen. Men det mener medlem af Venstres hovedbestyrelse, at de skal. 

Venstre mente før Folketingsvalget i november, at man skulle gøre alt for at få genskabt Mette Frederiksens slettede sms’er fra minksagen. Men nu tøver partiet.

Dog mener Anders G. Christensen, som er regionsrådsmedlem for Venstre i Region Midt og medlem af Venstres Hovedbestyrelse, at partiet skal støtte op om, at sms’erne skal gendannes.

“Jeg mener, at Venstre stadig bør have den holdning, at hvis man kan genskabe sms’erne, så skal de selvfølgelig genskabes. Generelt mener jeg, at der selvfølgelig skal være adgang for offentligheden til at se dokumenter i politiske sager. Så selvfølgelig skal sms’erne genskabes, hvis det, som jeg forstår det, åbenbart godt kan lade sig gøre,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med Anders G. Christensen, der er regionsrådsmedlem for Venstre i Region Midt og medlem af Venstres Hovedbestyrelse, her:

Otte partier på Christiansborg vil give Forsvarets Efterretningstjeneste lovhjemmel til at forsøge at genskabe Mette Frederiksens slettede beskeder fra minksagen, men hverken Venstre, Socialdemokratiet eller Moderaterne har endnu besluttet sig.

Hvis der kommer flertal for forslaget, får FE mulighed for at forsøge at genskabe de beskeder, som Mette Frederiksen og fire andre personer med roller i minksagen havde slettet.

Det ærgrer Anders G. Christensen, at Venstre tøver i det her spørgsmål.

“Jeg synes, det er trist. Vi er vendt meget på en tallerken ift. hele minksagen. Men lad os nu se. Det kan godt være, der ikke er kommet nogle kommentarer endnu, men lad os nu se ad, om der ikke kommer nogle fornuftige kommentarer, når man nu lige har fået sat sig ind i sagen,” siger han til Radio4.

Anders G. Christensen mener ikke, at der er noget, der kan retfærdiggøre, at Venstre ikke skulle bakke op om forslaget.

Han er heller ikke i tvivl om, at fungerende formand, Troels Lund Poulsen, og resten af hans Venstre-kollegaer på Christiansborg ved, hvad han tænker om sagen.

“Jeg tror udmærket, at Troels og Venstres ledelse kender de holdninger, der er i Venstres bagland til hele minksagen. Så det er Troels Lund Poulsen og Venstres ledelse udmærket bekendt med,” siger Anders G. Christensen, regionsrådsmedlem for Venstre i Region Midt og medlem af Venstres Hovedbestyrelse.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) skal nu stå skoleret i sagen om Mette Frederiksens slettede beskeder. Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne indkalder de to ministre i samråd.

Afspiller nu

TOP 1

03:30
04:00