En 25-årig gravid kvinde fik under et videoopkald med vagtlægen at vide, at hendes symptomer “på ingen måde” så alarmerende ud. Få timer senere viste det sig, at hun havde en blodprop.
Mette Filt sidder på sin seng. Hun har sat sig helt ude på kanten, så vagtlægen bedre kan se forskellen på hendes ben gennem det videokald, de har startet.
Den 25-årige århusianer er i den 29. uge af sin graviditet, og hendes venstre lår er hævet og varmt. Hun har fået pletter på benet, og der er de seneste to dage kommet en rødlig og lilla farve. Det har hun fortalt vagtlægen, inden de tænder for videoen.
Vagtlægen i den anden ende kigger med, mens hun med sin telefon filmer ned på sine lår.
– Det ser sgu på ingen måde alarmerende ud, Mette, konstaterer vagtlægen på en lydoptagelse af videokonsultationen, som Radio4 har fået aktindsigt i.
På trods af, at hun beskriver flere symptomer på en blodprop, råder Region Midtjyllands vagtlæge Mette Filt til at tage en Panodil og kontakte egen læge den næste dag.
– Jeg synes ikke, det ser ud som om, der skulle være nogen blodprop eller noget, siger han.
Men hun har en blodprop i benet.
Lyt til lydoptagelsen fra videokonsultationen her:
Det bliver opdaget, da hun senere samme aften kontakter afsnittet for gravide på Aarhus Universitetshospital, fordi hun stadig er bekymret for smerterne i benet, og for om det kan få konsekvenser for barnet i hendes mave.
Her bliver hun indlagt og undersøgt og sat i gang med en behandling for blodproppen, og personalet opfordrer hende til at klage.
– Det er hele vejen igennem sundhedssystemet, at jeg er blevet mødt af læger og sygeplejersker, der har sagt: det her det skal du klage over. For det er ikke godt nok, siger Mette Filt.
Du kan høre mere om Mette Filts oplevelse i Radio4 Undersøgers nye podcast FOKUS her.
Kritik af vagtlæge
Mette Filt klager derfor til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der efterfølgende har vurderet forløbet.
Ifølge Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kunne Mette Filt blive henvist til sygehuset alene på de symptomer, hun beskriver for vagtlægen. Som minimum skulle vagtlægen have henvist hende til en fysisk konsultation i lægevagten.
Men vagtlægen gjorde ingen af delene, og hans behandling bliver vurderet til at være “væsentligt under normen for almindelig faglig standard.”
Derfor har lægen fået kritik med indskærpelse for sin behandling af Mette Filt i januar 2023.
– Jeg håber, at den kritik kan gøre, at der bliver udvist lidt mere omhu, fordi jeg sad med en følelse af, at jeg ikke var blevet hørt, siger Mette Filt.
Artiklen fortsætter under billederne.
Inden Mette Fint ringede til vagtlægen, tog hun et billede af sine lår og sendte til sin mor. Det viste sig, at der var tale om en blodprop i benet, men det opdagede lægevagten ikke. Foto: Mette Fint
Blodproppen i benet fik ingen konsekvenser for Mette Filts graviditet, og i marts i år blev hun mor til en lille pige. Foto: Selfie
Flere sager
Mette Filt er ikke den eneste, der har oplevet problemer med brugen af videoopkald i lægevagten.
Blandt andet blev en seksårig dreng akut indlagt halvandet døgn efter, en vagtlæge under en videokonsultation havde overset tydelige tegn på leversvigt.
Også her har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseret den pågældende vagtlæge for manglende behandling.
I den afgørelse er der lagt vægt på, at en video ikke var tilstrækkelig i vurderingen af drengens øjenfarve, fordi “billedkvaliteten og lyssammensætning kan gøre, at der sker en fejltolkning af farverne.”
Etiske overvejelser
Radio4 har valgt ikke at nævne navnene på vagtlægerne, fordi vi ønsker at rette fokus på den stigende brug af videokonsultationer – og ikke nødvendigvis den enkelte vagtlæge.
Radio4 har samtidig valgt at bringe eksempler på opkald til vagtlægerne, da vi anser opkaldene som afgørende dokumentation i dækningen.
I en anden sag døde den 37-årige Johann Nielsen af blodforgiftning natten efter et videoopkald med vagtlægen, der havde vurderet, at hans symptomer lød som influenza. Han blev rådet til at tage smertestillende, se tiden an til næste og kontakte egen læge.
Professor i almen medicin på Københavns Universitet, Lars Bjerrum, har vurderet over for Radio4, at Johann Nielsen ville have haft gode chancer for at overleve, hvis han havde fået den rette behandling.
Sagerne kommer samtidig med, at der de seneste år er sket en stigning i brugen af videokonsultationer. Alene i første halvdel af 2023 har der i Region Midtjylland været over 47.000 videokonsultationer, svarende til cirka 10.000 flere videoopkald sammenlignet med samme periode året før.
Mette Filt fortæller, at hun fremadrettet ikke vil være tryg ved en læges vurdering, når den er lavet ved hjælp af video.
– Jeg har billeder, hvor man tydeligt kan se forskellen på mine to ben, men hvis han ikke kan fange det på et videoopkald, så kan det jo være lidt ligegyldigt, siger hun.
Ingen af de tre vagtlæger har ønsket at stillet op til et interview, men de to vagtlæger, som har fået kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, fortæller, at de tager afgørelserne til efterretning.
Læs også: Region vil have flere videokonsultationer i lægevagten: “Der er ikke tænkt på sikkerheden”
