Værnepligtige efterlyser ligestilling

Rekrut Nathalie er værnepligtig på Livgardens kasserne i Høvelte.

Skrevet af

13. januar 2021

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Det er problematisk, at kvindelige værnepligtige i modsætning til mandlige værnepligtige kan vælge at stoppe før tid, mener Værnepligtsrådet. Forsvarsminister er opmærksom på udfordringen.

Flere og flere kvinder melder sig som værnepligtige. Faktisk er mere end hver femte værnepligtig en kvinde.

Men selvom de går igennem de samme strabadser som mændene, så har de ikke de samme ansættelsesforhold.

Modsat mændene kan kvinderne nemlig sige op midt i tjenesten.

Noget, som over 16 procent af kvinderne benyttede sig af i 2020, viser tal fra Forsvarets Personalestyrelse. Det skriver Radio4.

Og det er et problem, at vilkårene er så forskellige, mener Værnepligtsrådet, som repræsenterer de værnepligtige.

“Vi ser og hører fra de værnepligtige, at de selv har et stort ønske om at være ligestillede. Det er ikke kun kvinderne, der har det ønske. Det har mændene også,” siger værnepligt-repræsentant Kristina Thorsø Dele til Radio4 Morgen.

Ifølge Kristina Thorsø Dele er det en ulempe for kvinderne, at de ikke har samme pligt til at fuldføre værnepligten, når mændene har.

Forsvarsministeren har ikke planer om værnepligt til kvinder

“Det er altid hårdt at stå i en kold skyttegrav midt om natten. Og når man har muligheden for at sige fra, lægger det bare et træls pres på kvinderne, som de selv er sindssygt trætte af,” siger hun.

Livgarden er et af de steder, hvor det skaber huller i vagtplanerne, når kvinderne springer fra værnepligten.

Her genkender oberst Mads Rahbek, der er chef for Livgarden, at det kan lægge et pres på kvinderne, at de har muligheden for at sige op. Han mener, det vil give mening at se på, hvordan man kan ligestille mænd og kvinder i værnepligten.

“Helt personligt synes jeg, at ligestilling er en rigtig god ting. For at give de kvinder, der er her, nogle rimelige vilkår, ville det være helt fint, hvis der var værnepligt for dem. Men det er en politisk beslutning,” siger oberst Mads Rahbek.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er enig i, at det skaber udfordringer, når kvinderne kan stoppe uden videre:

“Jeg synes ikke, det har været godt nok, som det har været kørt tidligere, hvor man har sagt, at har man en skade som kvinde eller er sur på sin værelseskammerat, så kan man gå i morgen. Det synes jeg ikke er godt nok,” siger Trine Bramsen til Radio4 Morgen.

Derfor har Forsvarsministeriet nu indskærpet overfor hele Forsvaret, at de skal bruge de opsigelsesvarsler på 14 dage og 1 måned, som er i kvindernes ansættelseskontrakter. Det vil sige, at kvinderne ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden.

“Ansættelsesvilkårene er i fuld gang med at blive mere aligned,” siger Trine Bramsen.

Forsvarsministeren har dog ikke planer om at indføre fuld ligestilling, hvor kvinder også vil blive underlagt værnepligt og ikke værneret som i dag. Ifølge hende er der nemlig en stor udfordring i, at for få kvinder fortsætter fra værnepligten og over i Forsvaret.

Hør interviewet med Forsvarsminister Trine Bramsen her:

Hør et interview med Pii, der er kvindelig livgarder:

Lyt til interviewet med oberst Mads Rahbek her:

Her kan du høre Lærke Madsen fortælle, hvorfor hun endte med at stoppe som frivillig værnepligtig:

Hør værnepligtig Simon Hedegaard fortælle om sine oplevelser med forskellen på mandlige og kvindelige værnepligtige:

Her kan du høre et interview med Anders Bech, major og chef for Forsvarets marketingsektion ved Forsvarets Personalestyrelse:

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00