V-ordfører målløs efter Vance-tale: Lød ikke som tale fra en allieret

Skrevet af

14. februar 2025

Toke Gripping

tokgr@radio4.dk

Stig Dahlgren Atzen

stdat@radio4.dk

Peter Schwarz-Nielsen

pesch@radio4.dk

Venstres udenrigsordfører og formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Michael Aastrup-Jensen, synes ikke, at J.D. Vance lød som en allieret, da han talte til sikkerhedskonferencen i München.

Det lød ikke som en allieret, da USA’s vicepræsident J.D. Vance her til eftermiddag holdt tale til sikkerhedskonferencen i München.

Det fortæller udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn Michael Aastrup Jensen (V), som var til stede under talen, i et interview til RADIO IIII.

- Det gjorde det ikke. Jeg har arbejdet med international politik i 17 år, og jeg har aldrig oplevet en tale som den, siger Michael Aastrup-Jensen til Eftermiddag på RADIO IIII.

- Det er endnu et signal om, at Europa må klare sig selv på mange områder, fastslår han.

USA’s vicepræsident J.D. Vance fremhævede i sin tale, at Europas trusler kommer indefra og handler om, at nogle holdninger bliver undertrykt i europæiske lande.

Han sagde derudover, at Europa i højere grad skal klare sig selv, så USA kan koncentrere sig om andre brændpunkter i verden.

Afspiller nu

Only in America

09:05
10:00