“Vi tjekker ikke oplysningerne. Samarbejdet med Søstre mod vold og kontrol er baseret på tillid.” Sådan lyder mange af svarene fra Odense Kommunes forvaltning på spørgsmål om effekten af foreningens arbejde, og det efterlader åbne spørgsmål forud for byrådsdebat om fortsat støtte til foreningen.
Det kan være svært at svare på, hvordan foreningen Søstre mod vold og kontrol hjælper borgere, der er udsat for negativ social kontrol. I hvert fald hvis man spørger i Odense Kommunes beskæftigelses- og socialforvaltning, der står for det administrative samarbejde med foreningen.
En række svar, Radio4 har bedt om fra forvaltningen, viser, at den på en række punkter ikke kan svare konkret på, i hvilken udstrækning og hvordan foreningen har hjulpet borgere, der er udsat for negativ social kontrol.
“Som udgangspunkt eftertjekkes de frivillige foreningers evalueringer ikke, da samspillet mellem kommunen og civilsamfundet er baseret på tillid,” skriver Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Radio4.
Den udmelding falder ikke i god jord hos Tommy Hummelmose fra Det Konservative Folkeparti, der er rådmand i Odense.
“Jeg mener ikke, at der her er tale om en tillidsbaseret aftale. Søstre mod vold og kontrol skal ifølge kontrakten foretage en løbende evaluering, hvor der gives status på effekter, aktiviteter samt opfyldelse af formål. Det er for mig at se ikke tillidsbaseret.”
Den udskældte forening Søstre mod vold og kontrol står i dag skoleret for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense. Fra kommunen. Her skal foreningen blandt andet redegøre for, hvad den bedriver for den støtte som den modtager fra kommunen. Foreningen skal på mødet også redegøre for de seneste sager om pres på kritikere, ligesom Odense Byråd på onsdag skal stemme om, hvorvidt støtten skal fortsætte eller ej.
Tillidsbaseret samarbejde
Søstre mod vold og kontrol arbejder med at uddanne et korps af frivillige til at bekæmpe vold og negativ social kontrol, særligt begået mod kvinder i blandt andet bydelen Vollsmose i Odense. Foreningen får en halv million kroner om året i støtte fra Odense kommune til arbejdet, hvor de frivillige hver især skal understøtte 10 udsatte kvinder. Med midler fra staten og donationer fra Ole Kirk Fonden får foreningen 9,6 millioner kroner fra 2020-2024.
Foreningen evaluerer løbende sig selv og sender evalueringerne til forvaltningen. Heri står der, hvordan det går med at leve op til den tilskudsaftale, der er indgået mellem kommunen og foreningen.
I den seneste del-evaluering, som er fra marts i år, skriver foreningen, at de har uddannet 58 frivillige, siden de begyndte at modtage støtte. Og antallet af uddannede frivillige er ikke uden betydning.
“Odense Kommune giver tilskud til uddannelsen og udbredelsen af den frivillige indsats, og derfor er det vigtigt at have tal på antallet af uddannede frivillige,” skriver Beskæftigelses- og Socialforvaltningen til Radio4.
Men selvom det er vigtigt at have styr på antallet af frivillige, så efterprøver forvaltningen ikke, om tallet holder.
“Odense kommune fører ikke tilsyn med antallet af frivillige, da samarbejdet med foreningen er tillidsbaseret. Derfor skal kommunen heller ikke informeres, hvis frivillige trækker sig.”
Ikke nok at “række ud”
I svaret til Radio4 beskriver forvaltningen også, at foreningen til dem har oplyst at have “rakt ud” til 316 borgere til og med oktober 2021. Men for Tommy Hummelmose er det svar ikke konkret nok:
“Det er politisk besluttet, at vi vil hjælpe kvinder, som er udsat for negativ social kontrol. Det er ikke politisk besluttet, at vi vil række ud mod x antal borgere, som gerne vil høre på, hvad en forening siger. Og kan foreningen ikke fortælle, hvor mange kvinder der er hjulpet ud af negativ social kontrol ved deres indsats, så mener jeg, at det er endnu en af problemerne oven i den ualmindelige store stak af problemer, der allerede ligger foran foreningen,” siger han.
På spørgsmålet om, hvordan foreningen har “rakt ud”, står der i forvaltningens svar til Radio4:
“De frivillige færdes selv i de udsatte miljøer og rækker ud til udsatte kvinder ved at fungere som rollemodeller og åbent fortælle bl.a. ved arrangementer og på sociale medier, at de er en del af netværket. De udsatte borgere ved derfor, hvem de er, og ved, at de frivillige er nogen, de kan række ud til og henvende sig til, hvis borgerne er udsat for vold og negativ social kontrol.”
Desuden oplyser forvaltningen, at foreningen også i flere tilfælde har ydet assistance og henvist borgere til forskellige tilbud, såsom Krisecenter Odense og CFU familierådgivningen, men at der ikke er konkrete tal på hvor mange.
Tilhørere tæller med
I den seneste opgørelse fra Søstre mod vold og kontrol oplyser Maja Løvstrup, at foreningen til og med marts 2022 har “understøttet” 700 borgere i kampen mod vold og negativ social kontrol.
I et skriftligt svar til Radio4, uddyber hun nu, at man har “understøttet” på fire forskellige måder. Det uddybende svar er også lagt ud på foreningens facebookside. Af svarene fremgår det, at støtten er givet ved unikke længerevarende sager, korterevarende sager, Peer-to-peer støtte og oplysning og støtte gennem arrangementer. Den sidste del udgør, ifølge Maja Løvstrup, 28 procent, altså 196 af de 700 borgere. Disse personer er altså medtalt i egenskab af at være dukket op til et arrangement, for eksempel på en uddannelsesinstitution.
Forelagt de nye oplysninger kommer det bag på Enhedslistens medlem af Beskæftigelses- og socialudvalget, Reza Javid, at 28 procent er “understøttede” i forbindelse med foredrag og oplæg.
“Jamen, det er jo oplysningsarbejde. Det mener jeg ikke kan betegnes som at understøtte med opgør mod negativ social kontrol. Man kan ikke putte arrangementer ind som en måde at nå kvinderne på,” siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt man tæller med, hvis man som tilhører ikke har bedt om hjælp, forklarer Maja Løvstrup i et skriftligt svar:
“Her er det selvfølgelig vanskeligt at sige, om de kvinder, der deltager, er udsat for negativ social kontrol, så her gør vi vores bedste for at lave en kvalificeret vurdering. Men vi går selvfølgelig ikke rundt og interviewer hver enkelt deltager omkring, hvorvidt de føler sig begrænset i deres frihedsrettigheder og er udsat for negativ social kontrol.”
Usikkerhed om gengangere
Odense Kommune har undervejs heller ikke efterspurgt dokumentation for den borgerkontakt, som foreningen oplyser at have haft. Derfor er forvaltningen heller ikke vidende om, hvorvidt der kan være gengangere blandt de borgere, som foreningen beskriver at have rakt ud til.
“Som udgangspunkt eftertjekkes de frivillige foreningers evalueringer ikke, da samspillet mellem kommunen og civilsamfundet er baseret på tillid. Odense Kommune forventer og har tillid til, at der ikke er tale om gengangere, og at der derfor er tale om unikke borgere,” lyder svaret fra forvaltningen.
Men overfor Radio4 svarer direktør i Søstre mod vold og kontrol, Maja Løvstrup nu i et opfølgende nyt skriftligt svar, at den samme person godt kan optræde mere end én gang:
“Der er ingen gengangere i de unikke længerevarende sager. Ved de andre kategorier står der ikke “unikke”, for vi kan naturligvis ikke fuldstændig afvise, at der kan være situationer, hvor en kvinde, der fx har haft en peer-to-peer kontakt med en frivillig, også deltager i et af vores arrangementer.”
Onsdag skal byrådet i Odense stemme om, hvorvidt den kommunale støtte skal fortsætte eller sløjfes. På mødet i dag skal udvalget i dag, vil Reza Javid spørge ind til effekten af foreningens arbejde, men også kræve svar på foreningens fremfærd.
“Jeg er fortsat meget optaget af, hvad det er for nogle metoder, de har brugt,” siger Reza Javid, og henviser til de historier, Radio4 og TV2 Fyn har bragt frem om, hvordan et tidligere medlem og en forsker har oplevet foreningens talskvinde som truende. .
“Det der er problematisk for mig, det er de andre ting, som er foregået med uhensigtsmæssig kommunikation og pres på kritikere.”
HØR FØRSTE AFSNIT AF BORGMESTERENS SØSTRE HER:
SÅDAN HAR SØSTRE MOD VOLD OG KONTROL “RAKT UD” TIL UDSATTE BORGERE
-
Unikke længerevarende sager
De udgør ca. 22 procent.
Her er der tale om en længerevarende kontakt med kvinderne, og hvor sagerne er af mere alvorlig karakter. Det betyder, at der gennem længere tid har været behov for at bygge bro til eksempelvis politi, advokat, sikkerhedskonsulenter eller krisecentre. Kontakten til disse kvinder opstår gennem de frivillige søstre, eller ved at kvinderne henvender sig direkte til foreningen gennem personlige beskeder på sociale medier, e-mail og telefon.
-
Korterevarende kontakt
De udgør ca. 8 procent.
Her er der tale om en korterevarende kontakt af mindre alvorlig karakter. Her har kvinderne oftest brug for viden om deres rettigheder eller oplysninger og kontakt til de steder, hvor de kan få hjælp. Kontakten til disse kvinder går oftest gennem personlige beskeder på sociale medier, mail eller telefon til en frivillig eller foreningen.
-
Peer-to-peer støtte
De udgør ca. 42 procent.
Støtten gives ved, at de frivillige fungerer som sociale medløftere i de lokalsamfund, hvor de hver især bor og lever. Kontakten med udsatte kvinder kan opstå på flere måder. Fordi de frivillige står offentligt frem som Søstre mod vold og kontrol, så oplever de, at udsatte kvinder ved, hvem de er, og at de frivillige er nogen, man kan række ud til og henvende sig, hvis man er udsat for vold og negativ social kontrol. Fordi de frivillige ofte selv har mærket vold og negativ social kontrol på egen krop, så kender de også tegnene på det, og de har på den måde en evne til at spotte de tegn hos kvinder i deres netværk og hverdagsliv og mærke, hvem de med fordel selv kan række ud til og fortælle om de rettigheder, man har i Danmark, og mulighederne for hjælp.
-
Oplysning og støtte gennem arrangementer
De udgør ca. 28 procent.
De frivillige står for forskellige aktiviteter, oplæg og debatmøder i både formelle og uformelle lokale
kvindenetværk/foreninger, på uddannelsesinstitutioner mv., hvor aktiviteterne er tilrettelagt, så de frivillige særligt kommer i kontakt med kvinder og piger, som oplever eller er i risiko for at opleve negativ social kontrol. Eksempler på sådanne aktiviteter er temaften i Vollsmose om kvinders ret til islamisk skilsmisse uden mandens samtykke, workshop i Vollsmose om “opdragelse versus negativ social kontrol” undervisning i seksuelle rettigheder på Odinskolen i Vollsmose mm. Her oplever vi, at deltagerne kommer for at få en personlig snak i pauserne, eller når aktiviteten er slut.
Kilde: Søstre mod vold og kontrol.
