Udsigt til billigere mælk, smør og ost i supermarkedet

Mor og dreng på 3 på indkøb i supermarked ved køleren med mejeriprodukter sammen med moderen. Drengen undersøger en karton mælk.

Skrevet af

15. april 2023

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Der er godt nyt til forbrugerne, der længe har været ramt på pengepungen af stigende priser og inflation. Nu går det den modsatte vej for flere basisvarer, og mange supermarkeder sætter priserne på mælk, smør og ost ned i den kommende tid.

Sallingkoncernen, der ejer Bilka, Netto og Føtex, sænker priserne på mellem 50 øre og op til 10 kroner på de enkelte varer, skriver TV2 Østjylland. Beslutningen kommer efter at mejerikoncernen Arla har meldt ud, at de sænker deres priser på tilsvarende varer i slutningen af april måned. Arla har valgt at sætte priserne ned, fordi der er en overproduktion af mælk.

Også Rema 1000 og dagligvarekoncernen Coop, der blandt andet står bag supermarkederne Kvickly og SuperBrugsen, sætter deres priser ned. Det oplyste de fredag til BT.

I Salling Group, der nu er med på at sætte priserne ned, siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen til TV2 Østjylland:

– Hen over det seneste år har vi oplevet, at priserne er steget, fordi leverandørerne har måttet opkræve højere priser på grund af udgifter til energi, transport og råvarer. Nu er der kommet et fald. Derfor sætter vi priserne ned igen krone for krone, ligesom vi havde lovet.

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00