Udenrigsordførere vil ikke købe ikke flere ECCO-sko

Michael Aastrup Jensen (V) før samråd i udenrigsudvalget på Christiansborg om den danske evakuering fra Afghanistan, fredag den 17. september 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

30. marts 2022

sks@radio4.dk

sks@radio4.dk

Det var en proppet Landstingssal på Christiansborg, der tirsdag overværede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyjs, tale til de danske politikere.

Ét af hans budskaber til de danske politikere var, at sanktionerne mod Rusland skal styrkes. Vi skal sige nej til russisk olie og gas, blokere handlen med Rusland og beslaglægge russiske skibe.

Og selvom en række danske virksomheder har taget beslutningen om at trække sig ud af Rusland, så er erhvervsmastodonterne Rockwool og ECCO stadig at finde i landet.

“Jeg mener ikke, at vi politisk kan gå ind og blande os i det, så længe det stadig er lovligt for danske virksomheder at handle med Rusland. Men jeg er jo også forbruger og kunde, og her kan jeg sige meget klart – jeg plejede at købe ECCO-sko. Det gør jeg selvfølgelig ikke mere,” siger udenrigsordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen.

Efter Volodymyr Zelenskyjs tale tirsdag understregede den Ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, også, at han ønsker, at danske virksomheder dropper at drive forretning i Rusland.

Derfor stemmer Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, også i med sin kollega fra Venstre. Søren Søndergaard har heller ikke tænkt sig at shoppe ECCO-sko lige nu.

“Nej, det vil jeg ikke. Politisk er vores holdning, at de danske virksomheder skal ud. Der er jo det problem, at Putin har truet med at overtage nogle virksomheder. Men der må man jo vise sin vilje til, at man under ingen omstændigheder tjener en krone. Den politiske melding er klar – selvfølgelig skal man ikke drive virksomhed i Rusland,” siger han.

Hør hele indslaget med udenrigsordførerne fra Venstre og Enhedslisten om, hvilke sanktioner mod Rusland der nu bør tages i brug her:

NaN:NaN
NaN:NaN