Tusindvis af ledige tider til coronavaccine

CV19. Covid-19, corona, coronavirus. Torsdag morgen klokken ni begyndte den såkaldte tilvalgsordning af coronavaccination i DGI Byen i København. Vaccine.

Skrevet af

5. august 2021

krk@radio4.dk

krk@radio4.dk

Regionerne har lige nu over en halv million ledige tider til coronavaccine. Og det kan blive kritisk i kampen mod corona, hvis de ikke bliver booket, siger ekspert.

538.457. Så mange ledige tider er der lige nu til at få første stik med en coronavaccine, viser tal fra de fem regioner, som Radio4 har fået.

I Region Midtjylland er næsten 150.000 tider lige nu åbne for booking, og i Region Hovedstaden er det tal 140.000.

En del af forklaringen kan man hente i, at mange danskere stadigvæk er på sommerferie. Alligevel er det kritisk for kampen mod coronavirus, at så få bestiller en tid til vaccine.

Det forklarer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

– Jo før danskerne bliver vaccineret, des bedre. Der går alligevel en del uger fra første og andet stik, før folk rent faktisk har reel immunitet. Derudover ved vi fra sidste år, at corona vil begynde at sprede sig mere igen fra september. Så det begynder altså at haste med at få flere vaccineret, siger Viggo Andreasen til Radio4.

Ifølge Viggo Andreasen skal Danmark op omkring en immunitetsprocent på næsten 90 for at opnå flokimmunitet.

Lige nu har godt 3 ud af 4 danskere fået første stik, og lidt over halvdelen er færdigvaccinerede.

Viggo Andreasen peger på, at især to grupper halter bagefter, når det handler om at tage imod vaccinen. Det er personer mellem 30-34 år, hvor 64 procent har første stik, mens 8 procent er færdigvaccinerede. Derudover er det personer i udsatte boligområder, som Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense.

– Der skal til at ydes en ekstra indsats for at få fat i de to grupper, slår Viggo Andreasen fast overfor Radio4.

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00