Transportminister: Det er misforstået omsorg, når forældre kører deres børn i skole

Lille Værløse Skole åbner igen for den mindste klassetrin, efter børnene har været sent hjem pga Covid-19. Børn på vej til skole og institution, første dag efter Covid-19 hjemsendelse.

Skrevet af

17. maj 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

På trods af, at 2022 er udråbt som cyklens år af politikerne på Christiansborg, viser flere undersøgelser, at færre danskere tager cyklen.

Det gælder ikke mindst børn, som i stigende grad bliver kørt til skole fremfor selv at cykle.

Ifølge Sundhedsstyrelsen faldt andelen af mindre børn, der cykler til og fra skole, med næsten 30 procent i perioden 1993 – 2000.

Ifølge Cyklistforbundet er der intet, der tyder på, at den udvikling er rullet tilbage.

Og et særtræk af den årlige transportvaneundersøgelse, som Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har lavet for Radio4, viser, at flere forældre kører deres børn til skole end tidligere.

Og ansvaret for, at færre børn tager cyklen, ligger i høj grad hos forældrene, lyder det fra transportminister Trine Bramsen.

Ifølge hende er det misforstået omsorg, når forældrene kører deres børn i skole.

“Vi går som forældre og bilder os ind, at nu er vi meget omsorgsfulde overfor vores børn og nu passer vi på dem, men der sker sådan set det modsatte. Vi er årsag til, at deres indlæring og sundhed bliver dårligere,” siger transportminister Trine Bramsen til Radio4.

Hør interviewet med Transportminister Trine Bramsen og Hjalmar Christiansen, specialkonsulent DTU her:

Men det er Rasmus Edelberg, formand i foreningen Skole og Forældre, ikke enig i.

“Det er høj grad udtryk for rigtig god omsorg, hvis der ikke er nogen cykelstier. Vi ved, mange børn er bange for at cykle i skole, når der er trafik, og det er forældrene opmærksomme på,” siger Rasmus Edelberg.

Hør interviewet med Rasmus Edelberg,formand i foreningen Skole og Forældre her:

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

19:05
21:00