Tilsynet med sociale tilbud er styrket – dog uden et loft over, hvad private kan trække ud af profit

Knuende hænder (modelfoto). Nøgleord: døden bekymringer foldede hænder bekymring tro hånd skæbne ber demens dement alzheimer alzheimers patient syge mennesker depression værdi depression psykisk lidelse psykisk syg sygdom bekymret bekymring dilemma ensom fadervor forkert fejl fejltagelse fortvivlelse fortvivlet gigt helse helbred hjertesorg nedtur pessimist pessimisme samvittighed senildemens senilitet skrupler skyldfølelse tegn tegnsprog tvangstanke deprimeret ked af det gamle gammel kvinde pensionist optimisme beder knuer personlig krise trist ulykkelig forladt alvorlig seriøs uheld ulykke katastrofe modgang mister mistet bønfaldelse depressiv savner savn svagelig svag traume traumatiseret folkepensionist hårdknude sammenbrud smerte med skilsmisse isoleret isolation diagnose mistrivsel selvforagt senil misbruger følelse skyld tilgivelse tilgiver tragedie tragisk trauma traumatisering trosretning trosretninger psykiatri psykiatrien fastlåst social følelser mistrives ængstelig afslag undskyld undskylder undskyldning kærlighedsløs kærlighedsløse uvenner kristen kristne hjertesorger afvist håber pensionär pensjonist genrefoto genre-foto udlængsel længsel sårbare sårbar parforholdsproblemer i parforholdet problemer konflikter konflikt familiekonflikt kærestesorger kærestesorg familiekonflikter i dårligt humør dømt udsatte

Skrevet af

16. april 2021

Regeringen er nu sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Det sker, efter Radio4 og flere andre medier har bragt historier om private bosteder, hvor kvaliteten halter.

Men partierne er ikke blevet enige om at indføre et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud.

Og det ærgrer Camilla Fabricius, der er socialordfører i Socialdemokratiet.

“I politik handler det om at have et flertal, og det havde vi ikke til at sætte et loft over at trække profit ud. Det er jeg selvfølgelig brand-ærgerlig over (…). Vi havde ingen interesse i at der skulle trækkes profit ud”, siger hun til Radio4 Morgen.

Som en del af den nye aftale får Socialtilsynet mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn i tilfælde af, at socialtilsynet er bekymret for kvaliteten. Socialtilsynet kan også sætte et tilbud under skærpet tilsyn ved væsentlig afvigelse mellem budget og regnskab.

Et højt forbrug af vikarer skal indgå som en del af tilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet. I forhold til bestyrelsessammensætningen bliver der indført et forbud mod at bestemte personer med tilknytning til ejerne af den faste ejendom indgår i bestyrelsen for private tilbud.

Fremover er det særlige specialister i tilsynene, der skal stå for at føre tilsyn med koncerner og koncernlignende konstruktioner.

Og Henrik Vinther, socialordfører for Radikale Venstre, er tilfreds med aftalen:

“Et godt tilsyn skal sikre både kvalitet i offentlige og private tilbud. Der er ikke nogen, der er interesserede i nogle skiderikker, som kommer kun for at hive nogle penge ud af butikken for at overføre det til udenlandske selskaber. Med aftalen her styrker vi tilsynets kompetencer, de får muskler til at gribe ind og om nødvendigt, hvis det er grelt, også til at lukke tilbuddet”, siger han.

Han mener, at det handler om at sikre en høj kvalitet:

“Det vigtigste for os er kvaliteten. Og derfor har vi haft fokus på at skærpe de faglige krav og samtidig styrke tilsynet med at tilbuddene lever op til kravene og dertil sikre, at der er gennemsigtighed i økonomien. Pris og kvalitet skal hænge sammen – det gælder både for offentlige og private tilbud, ellers skal tilsynet kunne komme efter dig”, siger Henrik Vinther.

Hør interviewet med Camilla Fabricius, socialordfører i Socialdemokratiet og Henrik Vinther, socialordfører for Radikale Venstre, her:

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh er også godt tilfreds med styrkelsen af socialtilsynet i den nye aftale:

“Jeg tror faktisk, den her aftale gør, at man kan få sat en prop i mange af de steder, hvor man ved, der har været problemstillinger”, siger han.

Og han mener ikke, at det er nødvendigt med et loft over profit:

“Jeg mener det er fornuftigt, at det ikke er kommet med. For det første er det et begrænset antal tilbud, der drives i selskabsformer og er privatejede, sådan at man kan tage udbytte ud til nogle ejere. Og for det andet så er det begrænsede summer, det drejer sig om”, siger Per Nikolaj Bukh til Radio4 Morgen.

Helt ligesådan ser Benny Andersen, formand for socialpædagogerne, ikke på det.

“Der er kommet en række gode redskaber til Socialtilsynet, men det løser ikke det principielle problem i, at aftalen ikke forhindrer store velfærdskoncerner og udenlandske kapitalfonde i at fortsætte med at købe steder op alene af den grund at skabe kapital til deres ejere. Og det betyder at danske velfærdskroner, der burde gå til udsatte drenge, piger og voksne, går til udenlandske kapitalfonde”, siger Benny Andersen.

Til finansiering af aftalen afsættes 1,5 mio. kr. i 2021 og 13 mio. kr. i 2022 og frem.

Hør interviewet med Benny Andersen, formand for socialpædagogerne, her:

 

Afspiller nu

AFTENRADIO

16:05
19:00