TikTok er platform for ulovligheder og hån mod politiet

Politi undersøger et muligt skyderi i Gellerup Foto: Axel Schütt

Skrevet af

3. juni 2021

Politijagt og slag på politiets biler. I Brabrand er politiet genstand for lidt af hvert. Det kan man følge på den sociale medieplatform TikTok, som især henvender sig til børn og unge herhjemme.

På flere videoer på TikTok kan man se videoer af, hvad der mest minder om mobning af politiet.

Det foregår blandt andet hos brugeren Aarhusbang22, der har specialiseret sig i videoer, hvor ballademagere i det vestlige Århus støder sammen med politiet.

Videoerne omfatter alt fra biljagter til stenkast, fyrværkeri og hærværk mod politiets biler.

“Vi oplever desværre, at der generelt florerer rigtig mange af den slags videoer rundt på sociale medier generelt. Noget af det opdager vi, og andre tilfælde finder vi aldrig ud af eksisterer,” siger Martin Frank Rasmussen, vicpolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

I én af videoerne ser man en politibil følge efter en sort Mercedes. Den drejer ind på en rasteplads og stopper. Ud springer en fyr, som hurtigt løber hen over en bred vej. Her holder en anden bil klar, som samme fyr hopper ind i – og han flygter på den måde fra politiet. Videoen bliver optaget af en mand, som der griner under hele optrinnet.

 

I en anden video kan man se to mænd, der kaster med en genstand efter en sort politivogn imens der højlydt grines af politiet.

“Der er noget, der tyder på, at vi skal ligge vejen forbi de her mennesker. Vi har en række forskellige værktøjer, vi kan bruge til at finde personer som dem her, og jeg mener, vi bør undersøge, hvem personerne bag er,” siger Martin Frank Rasmussen.

Hør hele interviewet med vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, Martin Frank Rasmussen, her:

TikTok er et socialt medie, der på verdensplan henvender sig til unge mellem 16 og 24 år. I Danmark er målgruppen lavere, da de fleste af TikToks danske brugere er i alderen 9-14 år. Der er flere end 200.000 aktive brugere af TikTok i herhjemme.

Radio4 har været i kontakt med én af de personer, som står bag profilen Aarhusbang22. Det har imidlertid endnu ikke været muligt at få et formelt interview.

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00