Blot 46 sekunder skulle der gå, før OL's mest omdiskuterede boksekamp var slut.
Italienske Angela Carini trak sig fra sin kamp mod algeriske Imane Khelif, der er med ved OL, selv om hun sidste år blev diskvalificeret fra VM af forbundet IBA.
Det gjorde hun, fordi hun rent genetisk kan kategoriseres som en mand.
Imane Khelif havde nemlig for højt indhold af det mandlige kønshormon testosteron i kroppen. Hun har de mandlige kønskromosomer, X og Y. Kvinder har to X-kromosomer.
På trods af IBA's sanktioner har Imane Khelif og den vietnamesiske bokser Lin Yu-ting, som også har X- og Y-kromosomer i sig, stadig fået lov til at deltage i kvindekategorien ved OL.
Første kamp endte altså efter 46 sekunder, fordi italienske Angela Carini nægtede at fortsætte, efter hun en enkelt gang under den korte kamp var blevet ramt af det, hun efterfølgende kaldte det hårdeste stød nogensinde.
Angela Carini forlad bokseringen uden at give hånd til Imane Khalif.
Tidligere professionel bokser Vinni Skovgaard har set kampen.
Hun har en dårlig smag i munden, efter den 46 korte kamp blev afsluttet.
- Jeg bliver helt berørt af det. Man kan se Carinis enormt store sorg og frustration over den her situation, hun står i. Hun vidste godt, hvad hun gik ind til, men hun tager nogle valg, som andre burde have taget - nemlig forbundene - om, hvorvidt Imane Khelif overhovedet skulle have lov til at bokse i kvindekategorien, fortæller Vinni Skovgaard.
Hør interviewet med Vinni Skovgaard her:
Ifølge Vinni Skovgaard er der stor forskel på, om man som kvindelig bokser dyster mod en anden kvinde eller en kvinde, der er genetisk mand.
- I hele min boksekarriere har jeg sparret og trænet mere mod herreboksere og mandlige ungdomsboksere end kvindelige, for der får du den bedste kamp. Men der er stor forskel på at sparre og træne med andre mænd og så gå i kamp mod det, der genetisk set er en mand, fortæller hun og uddyber:
- Selv om begge boksere var i 66 kilo-klassen, så virkede det jo til, at der var stor forskel. Men fordi man som genetisk set mand har større muskelmasse, har større slagkraft og kan slå hårdere, så kan man vinde mere uden nødvendigvis at bokse bedre, lyder det fra Vinni Skovgaard.
Den nu pensionerede danske bokser håber derfor af sikkerhedsmæssige årsager, at den internationale og den olympiske boksekomité finder fælles retningslinjer fremover.
- Vi bliver nødt til at have en form for kontrol med testosteron-indholdet blandt udøverne. Imane Khalif er jo også en stor taber i det her. Hvis hun er født kvinde, så hører hun jo heller ikke til blandt mændene. Det er jo et limbo, hvor man falder mellem to stole, og det internationale bokseforbund og den olympiske boksekomité bliver nødt til at finde fælles retningslinjer på det her,