Danske Advokater vil forbyde praksis, hvor Skat kan konkursbegære uden, at man kan få prøvet sin sag. "Det er helt sikkert", at Skat inddriver penge, folk ikke skylder, siger direktør og tidligere skatteminister.
Du er uskyldig indtil det modsatte er bevist – bare ikke hos Skat.
I slutningen af februar blev iværksætter Erkan Berk pålagt at betale et millionbeløb tilbage i skat. Den afgørelse klagede han over samme dag ligesom, han også søgte om lov til at vente med at betale gælden til klagesagen var afgjort.
Men en måned senere indleverede skattemyndighederne en konkursbegæring til skifteretten, selvom hverken klage eller ansøgning om henstand var behandlet.
I dag er han personligt konkurs med en gæld på 4,6 millioner kroner. Stadig uden at han nogensinde har haft mulighed for at få prøvet sin sag hos Skatteankestyrelsen.
- Jeg får blackout og tænker 'det her, det er løgn'. Det er ikke det system, vi har i Danmark. Hvordan kan de sende en konkursbegæring afsted, når jeg har klaget, siger Erkan Berk til RADIO IIII om dengang han fik beskeden fra skattemyndighederne.
I særlige tilfælde kan skattemyndighederne i Danmark nemlig konkursbegære folk selvom, der er en ubehandlet klage over Skats afgørelse.
Værktøjet må kun bruges af skattemyndighederne, hvis det vurderes, at der er en nærliggende risiko for, at staten vil tabe penge. Eksempelvis ved, at borgeren gemmer pengene ad vejen imens, klagen behandles.
Ifølge flere skatteadvokater, som RADIO IIII har talt med, bliver praksissen brugt oftere og oftere. Det samme er oplevelsen hos brancheorganisation Danske Advokater, hvor direktør og tidligere skatteminister Karsten Lauritzen mener, at praksissen bør fjernes.
- Skatteministeren og regeringen har for meget fokus på at få penge i kassen og for lidt fokus på, hvilke borgere og virksomheder man kører over i mellemtiden. Det er en effektiv måde for staten at få penge i kassen, men det koster på borgernes retssikkerhed og det fører 100 procent sikkert til, at man får inddrevet penge, der ikke skulle inddrives, fordi Skat tager fejl, siger han til RADIO IIII.
- Det, der er helt vildt, er, at man aldrig finder ud af, om borgerne har ret. Så kan skattemyndighederne stille sig frem og sige "se, vi havde ret". Men grunden til, at de kan sige det, er at borgerne aldrig har fået muligheden for at få prøvet sin sag.
Hvis en borger eller virksomhed erklæres konkurs inden, at klagen over Skats afgørelse er færdigbehandlet, vil de miste muligheden for at selv at afgøre, om klagen skal fastholdes.
Det her sker selvom, 44 procent af alle færdigbehandlede klager over afgørelser, som Skat har lavet hen over de seneste fem år, er blevet omgjort hos Skatteankestyrelsen. Altså får borgerne ret i deres klager næsten halvdelen af gangene, de klager.
Det er en skærpende omstændighed ifølge Torben Bagge, der er selvstændig skatteadvokat med 30 års erfaring fra branchen.
- Det er et kæmpe problem i en retsstat som vores, at man fratager borgere deres mulighed for at få efterprøvet sagen, fordi man inden erklærer dem konkurs. Skattestyrelsen agerer både anklager og dommer. Det er grundlæggende i strid med retsstaten, siger han til RADIO IIII.
I et skriftligt svar til RADIO IIII afviser Skattestyrelsen kritikken.
- Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen kan ikke genkende kritikken, der rejses. Folketinget har over de seneste år givet os en række værktøjer, som gør os i stand til at handle hurtigt, hvis vi vurderer, at der er risiko for, at staten vil tabe penge, fx hvis værdier eller aktiver er i risiko for at blive flyttet ud af landet. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen er opmærksomme på, at der er tale om nogle meget indgribende muligheder, som vi derfor forvalter med omhu og kun tager i brug i de få tilfælde, hvor vi vurderer, at alvorligheden i sagerne kræver det, skriver de.
Problematikken blev i foråret præsenteret for skatteminister Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.
Det skete da Retssikkerhedsalliancen for Bedre Skattelovgivning, som udover Danske Advokater består af Advokatrådet, Danske Skatteadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR, sendte en såkaldt "early warning" til ministeriet.
Advarslen blev dog blankt afvist af Rasmus Stoklund.
- Det er politikernes ansvar, for det er dem, der giver skattemyndighederne redskaberne. Myndighedernes svar vil altid være, at vi skal bruge det i begrænset omfang - men så kommer man lige til at bruge det i den ene sag og så den anden sag. For det er jo også i myndighedernes interesse. Så i stedet for at vente seks år på, at en klagesag bliver afsluttet, så kan vi få pengene i kassen nu. Så kan Skat også leve op til Finansministeriets mål og de politiske mål for gældsinddrivelse. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder kommer til at betale penge, de ikke skulle betale og mister deres retssikkerhed. Det er et politisk problem, siger Karsten Lauritzen.
