Tidligere økonomiminister: Ellemann får tid til at være partiformand

Pressemøde på Avedøreværket mandag den 7. januar 2019. Regeringen vil med nyt udviklingsprojekt skabe ni nye øer ved København, der skal være hjem for 12.000 arbejdspladser. Her Simon Emil Amitzbøll-Bille (LA).. (Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

22. august 2023

sabib@radio4.dk

sabib@radio4.dk

Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der var økonomiminister for Liberal Alliance 2016 til 2019, siger Jacob Ellemann-Jensens skifte til økonomiminister er en klog beslutning.

Da Jakob Ellemann Jensen på et pressemøde annoncerede, at han og Troels Lund Poulsen bytter ministertitler, sagde han, at ”Forsvaret har brug for en minister, som har 100 procent fokus på opgaven”.

Og det er, ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der var økonomiminister fra 2016 til 2019 for Liberal Alliance, en genial ministerpost, Venstres formand har fået nu i Økonomiministeriet.

Det siger han i programmet Eksperimentet på Midten på Radio4:

“Han får tid til at være partiformand. Det er et genialt ministerium. Han kan blande sig i alt, han får naturlig viden om alt, hvad regeringsledelsen skal træffe beslutninger om. Hvis der er noget, han er utilfreds med, så har han regnekraft, han kan sætte til at regne efter,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Lyt til ‘Eksperimentet på midten’ her:

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille er det er en fordel, at der ikke er ”konkret sager og bunker af samråd” i Økonomiministeriet.

“Du kan vælge de sager, du vil blande dig i a la carte,” siger han til Radio4.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen (V) overtager økonomiministeriet efter ni måneder som forsvarsminister og et forår med en stresssygemelding, som han netop er vendt tilbage fra.

Og rollen som økonomiminister er ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille noget, som Jakob Ellemann-Jensen skulle have haft fra SVM-regeringens første dag.

“Det var en fejl, at han ville være forsvarsminister. Der er en grund til, at der aldrig har været andre partiledere, der har været leder af et koalitionsparti, der har siddet på den post,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Radio4

“Jeg synes, det var den post, han skulle have valgt fra begyndelsen.”

Jakob Ellemann-Jensen (V) og Troels Lund Poulsen (V) bytter ministerium.

Det betyder, at Ellemann fortsætter som vicestatsminister, men bliver økonomiminister, mens Troels Lund Poulsen overtager pladsen som forsvarsminister.

Afspiller nu

SKILSMISSEN

04:05
05:00