Tidligere chef om Vingegaard: Han kunne noget helt særligt

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen ses her med cykelrytterne Jonas Vingegaard Rasmussen (Coloquick) og Troels Vinther (Riwal Ceramicspeed) efter ruten i cykelløbet PostNord Danmark Rundt 2018 er offentliggjort i Aalborg, 7. december 2017. Detaljerne om cykelbegivenheden blev offentliggjort på et pressemøde i Aalborg Medborgerhus. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Skrevet af

25. juli 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Jonas Vingegaard vandt søndag Tour de France som den kun anden dansker nogensinde.

Tilbage i 2016 startede Jonas Vingegaards cykelkarriere for alvor, da han skrev kontrakt med det danske kontinentalhold Team ColoQuick-Cult, og her var det sportsdirektør Christian Andersen, der opdagede ham.

“Vi så ham i nogle cykelløb, hvor han viste, at han havde noget X-factor, og derfor var der ingen tvivl om, at vi skulle have ham på holdet,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med Christian Andersen her: 

Men selvom Jonas Vingegaard var et særligt talent, tænkte Christian Andersen ikke, at det var en kommende Tour de France-vinder, han havde fået på holdet.

“Jonas har udviklet sig stille og roligt år for år lige siden, men udviklingen har været ret jævn.”

Men på trods af den jævne udvikling husker Christian Andersen tydeligt, hvornår han tænkte, at Jonas Vingegaard ikke bare var et særlig talent, men måske en kommende Tour-vinder.

“I efteråret 2016 kører vi Tour of China, hvor han bliver nummer 2 sammenlagt og viser virkelig gode takter, og i foråret 2017 kørte han fantastisk på vores træningslejr i Calpe. Der kunne jeg begynde at se, hvilken vej det gik,” siger Christian Andersen.

Christian Andersen tror ikke, det er den sidste store sejr, vi har set fra Jonas Vingegaard.

“Jeg tror, han kommer til at kæmpe om Tour de France-sejren de næste mange år. Det er klart, det kan ikke lykkes hver gang, for der kan jo være uheld, men han kommer til at kæmpe med.”

 

Afspiller nu

KRIMILAND

17:05
18:00