Tænk: Arlas regnskab kan tyde på, at priserne har været for høje

Smør, Randers mandag den 3. oktober 2022. Prisen på smør og gas er steget mere i Danmark end andre lande, vi kan sammenligne os med. Det konkluderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter et pristjek, som blev sat i gang af erhvervsminister Simon Kollerup (S) i august.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

10. februar 2023

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Takket være prisstigninger kunne mejerigiganten Arla for første gang i virksomhedens historie fremvise en trecifret milliardomsætning.

Milliardomsætningen er blandt andet kommet flere af landets mælkeproducenter til gode. Men mens jublen er stor blandt både mælkebønder og mejerigiganten selv, er dommen anderledes hård på de sociale medier, hvor Arlas indtjening i det foregående år bliver diskuteret flittigt.

Også Forbrugerrådet Tænk undre sig over overskuddet.

“Når man har en omsætning, der stiger mens salget falder, så tyder det på at konkurrencen på området ikke er helt som lærerbøgerne forskriver,” siger Morten Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Hør interviewet med Morten Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk her:

Af Arlas årsrapport fremgår det, at virksomheden i 2022 havde en omsætning på knap 103 milliarder kroner.  Sammenlignet med regnskabet i 2021 var væksten på hele 23 procent. Væksten var stort set udelukkende drevet af prisstigninger.
Morten Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk mistænker at Arla har udnyttet situationen til at tjene lidt ekstra.

“Når en virksomhed sætter prisen op, så presser det virkelig forbrugerne, men mange mennesker skal have en liter mælk og pakke smør en gang i mellem og det giver jo mulighed for at virksomhederne kan lade priserne stige yderligere,” siger Morten Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Vi har her på Radio4 også rakt ud til Arla. Der er ikke nogen fra virksomheden, der vil stille op til et interview, men de har sendt os en skriftlig kommentar, hvor de skriver:

”Vores omsætning steg, men overskuddet blev på 2,8%, hvilket er lige akkurat inden for vores mål på 2,8-3,2 %. Da vi hævede vores priser, var det for at dække øgede driftsomkostninger og for at kunne betale en konkurrencedygtig mælkepris til vores andelshavere, som også oplevede stigende omkostningerne på gården, og sikre deres fortsatte investering i bæredygtighed.”

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00