Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Skrevet af

28. marts 2023

tohb@radio4.dk

tohb@radio4.dk

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres.

Tabita Mortensen havde lige købt flybilletter og booket overnatning på et hotel i Stockholm, da hun fik en besked i sin E-boks om at møde op til nakkefoldsscanning på sygehuset i Danmark.

Det er den scanning, som alle gravide bliver tilbudt for at få tjekket fosteret og få fastlagt terminsdatoen. På det tidspunkt nærmede hun sig den 15. uge af sin graviditet.

Men Tabita Mortensen havde absolut ingen planer om at tage til scanning.

I stedet pakkede hun sin kuffert, fløj til Sverige og fik foretaget den abort, som det danske sundhedsvæsen havde givet hende afslag på at få.

Dermed er hun en af de kvinder, der hvert år må finde en alternativ vej til at omgå den 50 år gamle abortlovgivning i Danmark, hvor grænsen for fri abort ligger flere uger tidligere end i blandt andet Sverige.

“Jeg følte mig voldtaget af systemet. Der er ikke nogen tvivl om, at grunden til, at jeg blev abortturist, var på grund af den danske stat,” siger Tabita Mortensen, der i efteråret 2015 som 38-årig pludselig fandt ud af, at hun var gravid i uge 13, selvom hun i årevis havde brugt p-piller. I uge 16 af sin graviditet fik hun foretaget en abort i Sverige.

De seneste måneder har Radio4 undersøgt den danske abortpraksis, der får nogle kvinder til at føle sig tvunget til at rejse til andre lande for at få den abort, som de ikke kan få i Danmark.

Det beskriver podcasten “Abortturisten,” som du kan lytte til ved at klikke her.

Tabita Mortensen mener, at den danske abortgrænse bør fjernes helt, så kvinder, der ligesom hende selv har fravalgt at få børn, men ved en fejl bliver gravide, selv kan vurdere, om graviditeten skal afbrydes.

“Man skal sætte børn i verden, fordi man elsker dem og fordi man vil dem. Ikke bare fordi, at nu kom de lige tilfældigvis,” siger Tabita Mortensen, der mener, at det nuværende system er indrettet forkert.

“Det føles, som om der bare bliver krydset af i en boks, hvor man kigger på ansøgerens økonomi, uddannelse, boligforhold og netværk. Og så kommer man frem til, at fordi jeg er velfungerende, så skal jeg have et barn. Det synes jeg bare er forkert,” siger hun.

Artiklen fortsætter under videoen.

Ekspert: Nedlæg samrådene

Siden Danmark fik fri abort i 1973, har abortgrænsen ligget på 12 uger. I løbet af foråret skal Etisk Råd diskutere, om grænsen bør hæves.

Men nogle af de kvinder, der med de nuværende regler får afslag på abort, er så opsatte på at få en abort, at de vælger at rejse til udlandet for at få foretaget en abort på klinikker i blandt andet Sverige og England, hvor abortgrænsen ligger senere end i Danmark.

Radio4 har fået aktindsigt i en række dokumenter fra landets fem abortsamråd, der hvert år vurderer, om de kvinder, der har overskredet grænsen for fri abort på 12 uger, kan få tilladelse til at få en senabort.

Dokumenterne viser, at kvinder i flere tilfælde fortæller samrådene, at de vil have en abort i udlandet, hvis de får afslag på deres ansøgninger om senabort.

Men det er langt fra alle, der mener, at reglerne bør ændres. En af dem er Gorm Greisen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet og tidligere formand for Etisk Råd.

“Jeg mener ikke, at der er sket noget, eller at vi ved noget nu, der gør, at der er god grund til at flytte grænsen,” siger professoren.

Han er bekymret for, at en hævet abortgrænse kan føre til situationer, hvor læger på den ene stue gør alt, hvad de kan for at redde et barn, der har samme alder som et barn, som læger på en anden stue aborterer.

Gorm Greisen er for fri abort til den 12. uge, men mener, at en abort er at slå et potentielt barn ihjel.

“Jeg bruger ordet ‘slår barnet ihjel’, for at vise det perspektiv, at det er et menneskeliv, som vi afbryder for at tilgodese kvinders rettigheder. Og det er der selvfølgelig alle mulige gode grunde til,“ siger han.

Øjvind Lidegaard, der er overlæge og professor på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet, mener derimod, at abortgrænsen bør hæves til 22 uger.

“Efter 22 uger betragtes en graviditets afslutning som en fødsel. Så allerede definitionen i Danmark på, hvor vi sætter grænsen mellem en abort og en fødsel, kunne være det naturlige sted at sætte grænsen for en legal abort,” siger Øjvind Lidegaard.

Ifølge ham bør man også fjerne de abortsamråd, som tager stilling til ansøgningerne om senaborter.

“Jeg mener ikke, at der bør være nogen instans, som kan gå ind og trumfe en beslutning imod forældrenes ønske,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Da Tabita Mortensen var 14 år døde hendes mor af kræft, og det fik hende i en ung alder til at beslutte sig for, at hun aldrig selv ville være mor. "Følelsen af ikke at have sin mor, er den værste følelse i hele verden," siger hun. Foto: Ida Kristensen

Da Tabita Mortensen var 14 år døde hendes mor af kræft, og det fik hende i en ung alder til at beslutte sig for, at hun aldrig selv ville være mor. “Følelsen af ikke at have sin mor, er den værste følelse i hele verden,” siger hun. Foto: Ida Kristensen

Fik et chok

For Tabita Mortensen kom det som et chok, da hun i efteråret 2015 opdagede, at hun var gravid. Hun var taget ind på sygehuset, fordi hun havde ondt i maven og var bange for, at smerterne i maven kunne være et symptom på kræft.

Det døde hendes mor af, da Tabita Mortensen var 14 år, og det er en af grundene til, at den i dag 45-årige kvinde i mange år har været fast besluttet på, at hun ikke vil have børn.

“Følelsen af ikke at have sin mor, er den værste følelse i hele verden. Jeg ved godt, at det måske er at tage sorgerne på forskud, fordi det ikke er sikkert, det sker. Men noget kræft er arveligt, og noget er ikke. Og den eneste måde, jeg kan undgå, at nogen kommer til at opleve det, jeg har oplevet, er ved ikke selv at sætte børn i verden,” siger hun.

Derfor havde Tabita Mortensen i mere end 20 år brugt p-piller.

Men det havde også påvirket hendes krop på en måde, der gjorde det sværere for hende at opdage graviditeten.

“Jeg havde ikke menstruation på grund af p-pillerne, så det, at jeg ikke havde haft menstruation i et par måneder, var ikke noget, jeg reflekterede over. For det oplevede jeg bare en gang imellem,” siger hun.

Bestemte ikke over sin egen krop

Radio4 har fået aktindsigt i Tabita Mortensens dokumenter fra hendes ansøgning om at få en senabort. Her fremgår det, at abortsamrådet i Region Midtjylland, der består af en jurist, en overlæge og en psykiater, vurderede, at hun var for velfungerende til at få en senabort.

Den samme vurdering kom Abortankenævnet efterfølgende frem til. Blandt andet fordi Tabita Mortensen havde et stabilt netværk, en bolig, en uddannelse, et fast job og en god økonomi.

“De omstændigheder, at du ikke ønsker barnet og har indrettet dit liv efter ikke at skulle have børn og vil blive alene med det, samt at dine nuværende arbejdstider er vanskeligt forenelige med eneomsorgen for et barn, er ikke tilstrækkeligt grundlag for at give en tilladelse til abort,” står der i afgørelsen.

Og den situation kan Tabita Mortensen stadig “få tårer i øjnene” over, fortæller hun.

“Der var jo nogle andre, der havde bestemt over min krop og havde bestemt, at jeg skulle have et barn. Selvom jeg altså ikke ville,” siger hun.

Radio4 har været i kontakt med den abortklinik i Sverige, hvor Tabita Mortensen fik foretaget sin abort, men klinikken kan ikke oplyse, hvor mange danske kvinder, der hvert år besøger klinikken for at få en abort.

Men en anden klinik i Malmø bekræfter, at der hvert år er danske kvinder, som får foretaget en abort efter den 12. uge. Klinikken fører dog ikke statistik over, hvor mange danske kvinder, der er tale om.

“Men vi ved af erfaring, at det drejer sig om 12-13 kvinder om året,” skriver Region Skåne i et skriftligt svar.

Ifølge den seneste årsberetning fra Abortankenævnet fik 753 danske kvinder i 2021 tilladelse til at få en abort efter den 12. uge. 53 kvinder fik et afslag, og heraf blev 38 afgørelser anket. Seks af afslagene blev efterfølgende lavet om til en tilladelse.

BT har tidligere beskrevet, at 49 kvinder sidste år fik afslag på at få en senabort. Heraf valgte 29 at anke afgørelsen til Abortankenævnet.

Lyt til podcasten ‘Abortturisten’ her.

Har du haft oplevelser med de danske abortregler, som Radio4 bør undersøge? Så kan du anonymt kontakte den undersøgende redaktion bag historien på tip@radio4.dk.

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00