Mens Beredskabsstyrelsen vil klæde danskerne bedre på til at kunne klare sig igennem en krig eller krise, forbereder en række myndigheder sig på at kunne holde Danmark kørende, hvis det værste skulle ske, bekræfter flere styrelser over Radio4. Et arbejde, der er blevet mere relevant i lyset af Ruslands invasion af Ukraine
Den sikkerhedspolitiske situation i Danmark har ændret sig siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, og muligheden for konflikt i større eller mindre skala indgår også i kriseberedskabet hos en række danske myndigheder.
Det bekræfter flere styrelser over for Radio4.
En af de styrelser, Radio4 har talt med, er Energistyrelsen. De forbereder sig på en række forskellige situationer – heriblandt også militære angreb eller krig.
- Vi vurderer hele tiden vores beredskab i lyset af den sikkerhedsmæssige situation, så vi er forberedt, hvis der opstår en risiko for et angreb eller andet, fortæller Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
En ny sikkerhedspolitisk situation
Martin Hansen understreger, at også før krigen i Ukraine havde Energistyrelsen beredskabsplaner i tilfælde af, at en højspændingsmast kunne vælte, eller en havvindmøllepark kunne blive sat ud af drift. Men han anerkender også, at trusselsbilledet er et andet i dag.
- Det er helt klart, at vi er i en anden situation nu end før krigen i Ukraine, siger han.
I den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste vurderes det, at det er sandsynligt, at Rusland vil bruge sine militære kapaciteter til at udfordre enkelte NATO-lande gennem ”handlinger, Rusland vurderer ligger under tærsklen for krig.”
Derfor forbereder myndighederne sig ikke blot på en situation, hvor Danmark bliver udsat for et militært angreb, men også på en række andre scenarier.
- Vi arbejder med et hav af forskellige scenarier, og i en krigssituation skal man kunne kombinere en række af de scenarier. Man kan ikke forberede sig hundrede procent på bevidste angreb, hvor nogen graver mange kabler over, sætter mange havvindmølleparker ud af spil eller vælter mange højspændingsmaster på én gang. Men vi kender konsekvenserne af det, siger Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
I sådan et tilfælde er Danmark begunstiget af vores geografiske beliggenhed og et godt samarbejde med vores nabolande.
- En af de helt centrale ting er, at vi har rigtig mange elkabler til vores nabolande, som er helt vildt afgørende for forsyningssikkerheden. Så hvis der for eksempel skulle være et angreb på en havvindmøllepark i Danmark, kan vi skrue op for importen af strøm fra Sverige, Norge, Tyskland eller England, siger han.
Også Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forbereder sig.
- Vi har en beredskabsplan. Vi holder beredskabsmøder, og vi holder øvelser mindst en gang om året. Vi er forberedte på kriser, der kan påvirke vores fysiske arbejdsplads, og hændelser, der kan påvirke vores data, systemer og infrastruktur, lyder det fra René Thunø, der er kommunikationskonsulent i styrelsen i et skriftligt svar til Radio4.
Det private beredskab skal styrkes
Fra Fødevarestyrelsen, som er ansvarlig for fødevaresikkerhed og fødevareforsyning, lyder det, at man er klar i tilfælde af krig eller krise.
- Vores beredskab er gearet til både dagligdagen, til store kriser og, hvis det utrolige skulle ske, en krig, siger Nikolas Kühn Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen, og fortsætter:
- Det, at sørge for, at der under en krise eller en krig er mad, der ikke gør folk syge, er noget, der har været fokus på siden Anden Verdenskrig. Vores lovgivning er på plads, og vores planer dækker alle typer kriser – herunder også krig.
Beredskabsstyrelsen, som er en hjørnesten i Danmarks kriseberedskab, har netop taget de indledende skridt til en opdatering af informationen om, hvordan danskerne selv kan ruste sig til en krisesituation.
- Vi har sat gang i en mere formel proces omkring tilvejebringelse af et fagligt grundlag for en eventuel styrket kommunikation til borgerne omkring deres eget beredskab. Om det skal være i form af en pjece, virtuel kommunikation eller en kombination, er der ikke taget stilling til endnu, siger Johan Zilmer-Bülow, der er kontorchef for beredskabsplanlægning og krisestyring i Beredskabsstyrelsen, til Radio4.
