Studerende er bekymrede for corona ved eksamen

Veluddannede forældre er ikke en garanti for, at studerende skynder sig igennem deres studier. Snarere det modsatte og det strammer nettet om den nuværende SU-ordning. RB PLUS. (Jan Dagø/POLFOTO/Arkiv) Århus Skøjtehal. Eksamen i formueret på jurastudiet på Aarhus Universitet. Den seks timer lange eksamen i formueret i gang i med Århus Skøjtehal som ramme. Sidste stik sættes på plads inden eksamen går igang.

Skrevet af

21. december 2021

Mens landets grundskoler er sendt hjem for at blive undervist online, afholder blandt andet Aarhus Universitet stadig fysiske eksamener. I dag samles 500 studerende til eksamen i fire af universitetets auditorier.

Cecilie Lindgaard er jurastuderende og en af dem, der skal til eksamen på Aarhus Universitet i dag. Hun er bekymret for, om det er sikkert nok:

“Min helt store bekymring går på, hvorvidt sikkerheden er i orden; hvorvidt man kan nå at afspritte lokalerne og hvorvidt man kan nå at lufte ud. Sådan et lokale bliver lynhurtigt rigtig varmt og klamt, især i sådan en eksamenssituation som den i dag”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hun er også bekymret for, om folk kan finde på at møde op med symptomer:

“Folk ved godt de skal blive hjemme (hvis de har symptomer, red.), men det betyder, at man skal til reeksamen. Det kan være den ligger på et rigtig dårligt tidspunkt for en, og så vælger man måske at møde op alligevel”, siger Cecilie Lindgaard, som selv er forhindret i at droppe sin  eksamen i dag mod en reeksamen i februar:

“Jeg skal på udveksling midt i januar, og reeksamen ligger i februar måned, hvilket betyder at jeg faktisk ikke er hjemme, når der er reeksamen”, siger hun.

Desuden kan hun risikere, at hun tager smitte med hjem til sin mormor:

“Jeg skal faktisk hjem og holde jul med min mormor på 80, og i og med der er den her inkubationstid på nogle dage, kan jeg risikere først at blive syg efter jul og så har jeg holdt jul sammen med hende. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret i at smitte hende på nogen måde”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Cecilie Lindgaard, der er jurastuderende og en af dem, der skal til eksamen i dag, her:

Prorektor har ingen bekymringer

Berit Eika er protektor på Aarhus Universitet mener, at sikkerheden er i orden til eksaminerne:

“Vi har haft mange gode folk på overarbejde hele weekenden for at åbne ekstra lokaler og stille bordene med større afstand. Vi har tilstræbt op mod 2 meter”, siger hun til Radio4 Morgen.

“Med de tiltag vi har med at sprede de studerende og at de skal vise coronapas og have maske på, og at der bliver luftet ud osv., så mener vi, det er forsvarligt at afvikle eksaminerne i dag”, siger hun.

Hun er altså ikke bekymret for at afvikle dagens eksaminer:

“Jeg har ikke nogen bekymringer. Nogle af de eksamensvagter, vi har, er ældre personer. Jeg mener, at det er rigtigt, det vi gør her”, siger hun.

Copenhagen business school har aflyst deres fysiske eksaminer, men det ændrer ikke ved Aarhus Universitets beslutning:

“Vi lægger stor vægt på en forudseligelighed og en rimelig varsling, hvis vi lægger eksamener om”, siger Berit Eika, der er prorektor på Aarhus Universitet.

Hvis man har været udsat for smitte kan man dog undgå at miste et eksamensforsøg, men ellers koster det et forsøg:

“Hvis ikke de har været udsat for smitte eller selv er syge, så vil det betyde et eksamensforsøg, og det er selvfølgelig helt op til den enkelte at vurdere, hvordan de vil agere”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Berit Eika, protektor på Aarhus Universitet, her:

 

Afspiller nu

RADIO4 EFTERMIDDAG

12:05
14:00