Strandet næbhval er død og skal bjærges og obduceres

Død Næbhval i Kolding Fjord obduceres på havnen i Kolding. Biologer og andre fagfolk forsøger at finde dødsårsagen. Fredag 28 januar 2022.

Skrevet af

31. juli 2022

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Den næbhval, der fredag strandede ud for kysten ved Vendsyssel, døde i går. En gruppe lokale lystfiskere forsøgte ellers at redde den strandede hval, men det lykkedes ikke for dem, skriver TV2 Nord. Billedet af næbhvalen her på siden stammer fra Kolding, hvor den strandede i januar og blev dissekeret på havnen.

Næbhvalen ved Vendsyssel skal bjærges, og det volder problemer, fordi den er svær at komme til. Den ligger i et område med mange sandbanker og revler, og vandet er lavt, og det gør det svært at bjærge hvalen.

– Næbhvalen svømmer normalt på dybt vand, så det er usædvanligt, at den kommer tæt på de danske kyster, fortæller museumsinspektør Charlotte Bie Thøstesen ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i

De næste dage skal den 4,5 meter lange hval bjærges og obduceres, -‘så vi måske kan finde frem til en strandingsårsag og måske en dødsårsag’, håber museumsinspektøren, der siger:

– Det kan være et svækket dyr, der har forvildet sig ind i dansk farvand. Men det kan nogle gange være svært at finde en endelig forklaring.

Hør mere om hvalen i vores nyhedsudsendelser.

Ved obduktionen bliver der taget vævsprøver af næbhvalen til forskning og undersøgelse, og den bliver målt og vejet. Skelettet havner på Statens Naturhistoriske Museum i København, og kødet bliver brændt.

Udover næbhvalen er Fiskeri og Søfartsmuseet i år rykket ud til en døgling, der er en art i familien af næbhvaler, en vågehval og en spækhugger. Plus marsvin og en del forskellige sæler.

 

 

 

Afspiller nu

RADIO4 MORGEN

04:05
07:00