Store mængder PFOS konstateret i blodet hos Korsørborgere

Tagbrand på bygningen Borgergade 13 i centrum af København, onsdag den 15. juli 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

12. august 2021

stax@radio4.dk

stax@radio4.dk

187 borgere fra Korsør får i disse dage svar på, hvor stor en mængde af giftstoffet PFOS de har i deres kroppe efter at have spist forurenet kalvekød. Og svarene bekymrer en ekspert.

Der er fundet betydelige mængder af det giftige og kræftfremkaldende stof PFOS blandt flere borgere i Korsør Kommune.

Det viser de hidtidige resultater fra arbejds- og socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, som i disse dage er i gang med at kontakte i alt 187 borgere fra Korsørområdet. De har alle spist kød fra de kalve, der har græsset på en forurenet mark nær den lokale brandskole, hvor PFOS indtil 2011 blev brugt i slukningsskummet.

Indtil videre har godt tre ud af fire af de berørte borgere fået svar på deres blodprøve. Ifølge tal som Radio4 har fået af Holbæk Sygehus, viser flere af blodprøverne helt op til 600 nanogram PFOS per milliliter blod. Normalværdien er 21,2 nanogram PFOS per milliliter blod.

Og det er et bekymrende tal, påpeger Lisbeth E. Knudsen overfor Radio4. Hun er professor i toksikologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

– PFOS er jo et svært nedbrydeligt stof, så det er bekymrende at høre om dem med så høje værdier. Vi ved fra andre studier, at værdier så høje kan være med til at påvirke leveren i en negativ retning, fortæller hun til Radio4.

Hør hele interviewet med professor i toksikologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen her:

Lisbeth E. Knudsen mener derfor, at de borgere, der har en høj koncentration af PFOS i kroppen skal være opmærksomme på kroppens ve og vel flere årtier frem.

– De skal sørge for at undgå PFOS fra andre kilder. Drik rent vand og indtag ren kost, siger hun til Radio4.

Flourstoffet PFOS er udledt fra brandskum brugt på brandøvelsespladsen i Korsør. Via regnvandet er endt i græsset på en mark, hvor køer fra Korsør Kogræsserforening er blevet forgiftet.

PFOS er identificeret som et såkaldt prioriteret farligt stof i EU’s vandrammedirektiv, fordi det blandt andet er kræftfremkaldende.

Du kan også høre interviewet med Kenneth Nielsen, der er én af de 187 borgere, der har fået svar på prøverne her:

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID - HIGHLIGHTS

19:05
20:00