Størstedelen af patienterstatningssager bliver afvist. Det møder kritik

(ARKIV) Læge, fødder, Herlev Hospital, fredag den 1. november 2019. Forkert diagnosticering sker ofte i den første kontakt med sundhedsvæsnet. Sager, der fører til erstatning, er kun toppen af isbjerget, vurderer en professor. Det skriver Ritzau, torsdag den 5. december 2019.. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

14. november 2022

Lisa@radio4.dk

Lisa@radio4.dk

Over 75 procent af de patienter, der har søgt erstatning på grund af en formodning om fejlbehandling i år, er blevet afvist. Det viser nye tal fra Patienterstatningen. Det er et bekymrende højt antal, og det skal der gøres noget ved, lyder det fra Danske Patienter og Amputationsforeningen.

Rigtig mange patienter, der søger erstatning på grund af en formodning om fejl i behandlingen, bliver afvist. Det viser nye tal fra Patienterstatningen, som vi her på Radio4 har fået.

I år har Patienterstatningen indtil nu fået 10.767 anmeldelser fra patienter, der vedrørte behandlingsskader og lægemiddelskader.

76,8 procent af dem fik afvist deres ansøgning om at få erstatning, og det er alt for mange, lyder det fra Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

“Det er et bekymrende højt tal, fordi det viser måske, at det er meget svært at dokumentere sagerne. Og det er det måske også, fordi der er alt for mange aktører i hver eneste patients sag, og alle de her aktører taler ikke godt sammen, og derfor sker der fejl, men det kan være svært at dokumentere.”

Danske Patienter, som er talerør for 900.000 patienter og pårørende, mener også, at der er alt for mange, der bliver afvist, når de søger om erstatning, og de mener, at man bør kigge nærmere på det her.

“Vi oplever, at journalen ikke altid er et fyldestgørende grundlag for at oplyse en sag, og patienterne kan sidde inde med oplysninger, som er vigtige for sagen, men som ikke kommer frem. Derfor har vi en begrundet mistanke om, at nogle af sagerne bliver afvist, fordi man ikke har det tilstrækkelige grundlag for at vurdere det,” siger Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter.

Vi har talt med Lotte Hegvald på 57 år, der er én af dem, der har fået afvist sin ansøgning om at få erstatning.

“Jeg gik helt ned og begyndte at tudbrøle, lyder det fra Lotte Hegvald, der fortæller, hvordan hun reagerede, da hun fik beskeden.

Du kan høre Lotte Hegvalds historie her:

Hun har været igennem et langt forløb, som begyndte i 2017, hvor hun havde smerter i skulder og nakke og med jævne mellemrum fik en blokade.

Det hjalp ikke, og derfor blev hun opereret i skulderen, men smerterne fortsatte, så hun fik i alt tre operationer i skulderen inden for et år.

Kort efter den tredje operation røg hun akut ind med mange smerter. Her blev Lotte Hegvald scannet, og de fandt en diskusprolaps i nakken, som hun fik fjernet ved akut operation.

Efter forløbet søgte hun aktindsigt og fandt ud af, at lægerne allerede inden den anden operation var klar over, at hun havde en diskusprolaps.

“Jeg mener, at jeg er blevet fejlbehandlet, fordi de har opereret mig i skulderen tre gange, og problemet var min diskusprolaps, som, de vidste, var der, men som de ignorerede. Jeg kunne have sparet to operationer og følgerne derefter, hvis de havde opereret min diskusprolaps i stedet for, siger Lotte Hegvald.

Hun søgte om erstatning hos Patienterstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, men fik afslag.

Lotte Hegvald ankede derfor sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen, men de var enige i afgørelsen.

“Det har ødelagt mit liv. Jeg har konstante smerter i nakken og i skulderen, og derfor tager jeg dagligt morfin. Det betyder, at jeg kun kan arbejde seks timer om ugen, så jeg har kun 12.000 kroner at forsørge mig selv og min familie for. Bunden er nået, og jeg er på vej til depression,” siger Lotte Hegvald.

Vi har som sagt fået nye tal fra Patienterstatningen, der viser, at de indtil nu i 2022 har fået 10.767 anmeldelser fra patienter. Ud af dem har 23,2 procent fået godkendt deres ansøgning om erstatning, hvorimod 76,8 procent har fået afvist deres ansøgning om erstatning.

Vi har spurgt Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, hvorfor der er så mange, der bliver afvist.

“Overordnet set er det, fordi en række sager er forældet, nogle kommer ikke over minimumsgrænsen på 8.000 kroner, i nogle sager har der været et dårligt forløb og i andre sager har der været begået en fejl, men ikke en fejl, der har gjort situationen værre for patienten, og derfor kan vi ikke give erstatning.”

Ifølge Patienterstatningen er patientjournalen et vigtigt redskab for afgørelsen af en erstatningssag, men Danske Patienter mener, at man bør ændre proceduren, fordi journalerne ifølge dem ofte indeholder fejl og mangler.

“Man bør udvide de kilder, man bruger, så man i højere grad supplerer med, hvad er det patienten har oplevet, hvad er det kolleger har oplevet, hvad er det de pårørende har oplevet, så man er sikker på, at man får et fyldestgørende og et retvisende billede af det, der bliver søgt erstatning om,” lyder det fra Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter.

Til det svarer Patienterstatningen, at det gør de allerede.

“Patienterne og de pårørende har rig mulighed for, når de søger erstatning, at skrive ned, hvad de mener, at der er foregået, og det læser vi selvfølgelig. Der er også masser af patienter og pårørende, der ringer herind og fortæller deres version af sagen, og det laver vi telefonnotater om, og det indgår også i sagen,”siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

Ifølge Amputationsforeningen bør man ændre bevisbyrden.

“Jeg mener helt klart, at det er sundhedssystemet, der skal bevise, at de ikke har begået fejl og ikke som nu, hvor det er borgeren, der skal bevise, at der er begået fejl,” siger Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

Et forslag, som ifølge Lotte Hegvald ville gøre en stor forskel for hende.

Vi har forsøgt at få fungerende Sundhedsminister, Magnus Heunicke, til at foreholde sig til kritikken, men han vil ikke stille op til interview. Det gælder også Socialdemokratiets sundhedsordfører.

Vi har også forsøgt Lægeforeningen og Danske Regioner, men de vil heller ikke stille op.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

EKSPERIMENTET PÅ MIDTEN

07:05
08:00