Nye regler betyder, at danskere, som har gæld til det offentlige, kan trækkes op til 60 procent af deres løn – oven i skatten. Én af dem er Henrik Sørensen, som må stifte ny gæld for at klare sig
Hvor Gældsstyrelsen tidligere maksimalt kunne trække 40 procent af lønnen til at afdrage på gæld til det offentlige, kan der nu trækkes op til 60 procent.
Det er altså oveni den skat, som også skal betales.
I Henrik Sørensens tilfælde betyder det, at hvor der tidligere blev trukket 65 procent af hans løn, er der siden oktober blevet trukket i alt 80 procent. Det betyder, at han ikke længere kan få sin økonomi til at hænge sammen og har måtte stifte ny gæld for at få hverdagen til at hænge sammen. Det fortæller han til Radio4 Morgen.
- Jeg har nærmest ikke råd til noget som helst. Som det ser ud nu, så er jeg 4800 i minus hver måned efter de faste udgifter. Derfor må jeg ud at låne. Jeg tænker jo over det hele tiden, og jeg sover dårligt om natten.
Du kan høre hele interviewet med Henrik Sørensen her:
Henrik Sørensen skylder mere end 400.000 kroner til det offentlige, og han er dermed én af de 5.150 danskere, som bliver trukket over 40 procent i afdrag på offentlig gæld, som var den tidligere øvre grænse for Gældsstyrelsens inddragelse.
Det viser helt nye tal, som Radio4 har fået fra Gældsstyrelsen.
De nye regler kommer på baggrund af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2022. De trådte i kraft 1. oktober sidste år.
Enhedslisten var det eneste parti, der stod uden for aftalen, og her er politisk ordfører og skatteordfører, Pelle Dragsted, bekymret over at høre, at mere end 5000 borgere bliver trukket over 40 procent af deres løn for at afdrage på gæld til det offentlige.
- Min indbakke er jo fyldt med henvendelser fra desperate borgere, som sidder tilbage med rådighedsbeløb, de simpelthen ikke kan leve for. Det er efter min mening en alvorlig social katastrofe for de mennesker, siger han til Radio4 Morgen.
Det er ikke selve gælden, som Henrik Sørensen er utilfreds med, for den vil han gerne betale. Det er den automatiske regelændring i oktober, som vælter ham og hans økonomi.
- Selvfølgelig er det fair, at jeg skal betale, det jeg skylder. Jeg har aldrig sagt noget andet. Langt fra. Jeg lavede en aftale dengang, at Gældsstyrelsen kunne trække 65 procent af min løn. Det gjorde, at jeg kunne leve og samtidig afdrage på min gæld. Men det vælter med 80 procent, som det er nu. Det er fuldstændigt vanvittigt.
Mens Henrik Sørensen mener, at Gældsstyrelsens udvidede rammer for inddragelse af gæld er for store, så mener Socialdemokratiets, Anders Kronborg, noget andet. Det siger han til Radio4 Morgen.
Han er skatteordfører i Socialdemokratiet, der både sidder i den nuværende regering og som står bag den politiske aftale, der ligger til grund for Gældsstyrelsens udvidede rammer.
- Jeg synes faktisk ikke, at vi er gået for hårdt til værks. Der skal være tillid til vores velfærdssamfund, og det er der, hvis alle betaler deres regninger og det, de skylder.
Du kan høre hele interviewet med Anders Kronborg her:
Anders Kronborg vil ikke kommentere på Henrik Sørensens konkrete sag og økonomi, men henviser til, at han kan kontakte Gældsstyrelsen og få vurderet sagen igen.
Det gjorde Henrik Sørensen allerede sidste år, men har endnu ikke fået sagen vurderet igen, fortæller han.
