En mor får nu 134.000 kroner i erstatning fra den danske stat, efter de har indgået forlig med hende i dét, som advokaten bag forliget, kalder ”en tragisk sag”.
Den danske stat har for nyligt indgået et forlig med en mor til en nu afdød psykiatrisk patient, som tilbage i 2020 blev bæltefikseret i omkring to døgn i den danske psykiatri.
Forliget betyder, at moren nu er blevet tildelt 134.000 kroner i erstatning, som staten skal betale.
Det fremgår af en orientering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilket Kristeligt Dagblad også tidligere har omtalt.
RADIO IIII har været i kontakt med morens advokat, Tobias Stadarfeld, som kalder sagen ”tragisk”.
-Sagen viser med tragisk tydelighed, hvor alvorlige konsekvenser langvarig tvangsfiksering kan have. Ikke alene risikerer patienterne at blive påført traumer for livet. Patienternes tro på, at de kan få nogen form for hjælp i psykiatrien, er også i spil, siger advokaten, som bemærker, at han fortsat har flere verserende sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som omhandler den danske stats brug af bæltefikseringer.
Sagen startede, da en patient tilbage i 2020 bliver bæltefikseret i to døgn fra 17. til 19. januar i den danske psykiatri uden en overlæges godkendelse.
Kort tid efter bæltefikseringen løber patienten væk fra den psykiatriske afdeling og afgår ved døden den 20. januar 2020 uden for den psykiatriske afdelings varetægt, fremgår det af orienteringen.
Efterfølgende klager moren til patienten over forløbet til Det Psykiatriske Patientklagenævn, som giver hende medhold i klagen.
Moren prøver herefter forgæves at få erstatning over forløbet ved at tage sin sag i både byretten- og landsretten i Danmark.
Til sidst når hendes klage og ønsket om erstatning derfor hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD. Hendes påstand er blandt andet, at Artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen, som omhandler forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, er blevet brudt.
Men inden sagen kom for en dommer, vælger den danske stat at indgå forlig med hende.
- Det er regeringens vurdering, at EMD ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold i sagen og EMD’s praksis på området vil komme frem til, at der er sket en krænkelse af artikel 3 i EMRK, hvis sagen skulle realitetsbehandles ved EMD, skriver Sundhedsministeriet i orienteringen.
Ministeriet vælger altså at indgå et forlig, fordi de selv vurderer, at de vil tabe sagen.
Problemet med bæltefikseringer – herunder særligt langvarige bæltefikseringer – er langt fra en ny problematik.
I 2020 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag, der involverede Danmark, hvor en patient, sag, hvor en patient under en psykiatrisk behandlingsdom blev udsat for en bæltefiksering i 23 timer.
Her fandt domstolen at længden af bæltefikseringen under omstændighederne var en krænkelse af artikel 3 i konventionerne. På daværende tidspunkt, var det den længste bæltefiksering, som domstolen havde behandlet, skrev de i afgørelsen.
I 2024 var alle det 15 procent af alle bæltefikseringer på landsplan, der varede mere end et døgn.
Selvom regeringen med sin 10-årsplan for psykiatrien, som blev præsenteret i 2023, har afsat ressourcer til at få nedbragt antallet af bæltefikseringer og langvarige bæltefikseringer, så er det ifølge organisationerne Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY en problematik, man fortsat skal holde vågent øje med.
- Man er kommet et stykke af vejen med at få nedbragt antallet af de meget langvarige bæltefikseringer, men det er stadig to ud af tre bæltefikseringer, som varer over 4 timer, og 4 timer er jo også lang tid at ligge spændt fast til en seng, udtaler Peter Hjaltason, specialkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, til RADIO IIII og tilføjer:
- Så generelt mener vi jo, at der er et stort behov for at få nedbragt varigheden af samtlige bæltefikseringer, så det ikke er dagligdag man ligger bæltefikseret i timevis
Peter Hjaltason forklarer desuden, at bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab tidligere har udtalt, at meget af den tvang, man i dag benytter sig af i psykiatrien, kunne være undgået, hvis man havde bedre forhold, som eksempelvis mere personale og bedre uddannelse.
- Rigtig meget af den tvang, der anvendes i dag, antager vi, meget vel kan udgøre en eller anden form for patienternes menneskerettigheder, fordi den er nødvendig, da der ikke lige nu er styr på forholdene på de psykiatriske afdelinger.
En del af 10 års-planen for psykiatrien er også, at det ikke blot er bæltefikseringer, man vil have reduceret frem mod 2030. Man vil generelt have reduceret al brug af tvangsanvendelser, herunder også eksempelvis fastholdelse.
Men ifølge Elna Søndergaard, seniorjurist i DIGNITY, så har antallet af generel tvang været stigende, og derfor undrer hun siger over en særlig ting, fortæller hun til RADIO IIII:
- Det her med erstatte brugen af bæltefiksering med andre tvangsformer som eksempelvis fastholdelse, det er jo også problematisk fra en menneskeretslig vinkel.
- Og der kan det jo godt undre, at der ikke er mere fokus på forebyggelse og at lære på tværs af regionerne og af de gode erfaringer fra bæltefri-afdelinger, så man kan få implementeret de erfaringer i dagligdagen på de forskellige afdelinger. Men igen, det er jo noget, der tager tid at få ændret den praksis.
Hun understreger dog, at man i DIGNITY ser positivt på tilføjelse af flere ressourcer til psykiatrien i regeringens samlede 10-års plan og håber, at implementeringen kan føre til bedre forhold for patienterne.
RADIO IIII har spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeren, Sophie Løhde (V), om hun vil stille op til interview om sagen. Det har hun desværre ikke mulighed for, har ministeriet oplyst.
De har dog sendt følgende skriftlige kommentar:
- Tvang skal kun bruges, når alle andre muligheder er udtømte, og regeringen og alle partierne bag den samlede 10-årsplan for psykiatrien har stor fokus på, at vi får skabt en mere sikker og tryg psykiatri, hvor der bruges mindre tvang. Og vi har sat et ambitiøst mål om at reducere anvendelsen af de mest indgribende tvangsformer som eksempelvis bæltefikseringer med 30 procent i 2030.
