Sort arbejde tilbydes i facebookgruppe: ”Det er jo åbenlyst ulovligt”

Vinduespudsning af Den Hvide Facet. Foto: Mette Mørk

Skrevet af

9. november 2022

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

På Facebook kan man finde en gruppe, hvor tusindvis af mennesker udbyder og efterlyser sort arbejde. Professor i medieret, Sten Schaumburg-Müller, kalder ydelsen åbenlys ulovlig.

På Facebook kan man finde gruppen ’Sort arbejde tilbydes og søges’. Gruppen indeholder opslag fra personer som tilbyder at arbejde sort, eller opslag som efterlyser arbejdskraft som vil blive betalt sort. Det er typisk opgaver som træfældning eller vinduespudsning som efterlyses.

Gruppen har mere end 42.000 medlemmer, og på en tilfældig dag i denne uge var der 63 opslag i gruppen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret på SDU og mener, at gruppens formål er åbenlys ulovlig.

”Det er klart, at hvis man tilbyder sin arbejdskraft uden skat, så er det en ulovlig ydelse. Man kunne forestille sig, at gruppen ville blive lukket og at flere personer ville modtage en bøde – særligt opslag fra erhvervsdrivende.”

Det er markedsføringsloven som Sten Schaumburg-Müller henviser til, og derfor vil det være en sag for Forbrugerombudsmanden, siger han.

Du kan høre hele interviewet med Sten Schaumburg-Müller her:

Risikoen for forbud og bødestraf er ifølge Sten Schaumburg-Müller størst for de personer som er erhvervsdrivende og de som tilbyder sort arbejdskraft. Også administratorerne af gruppen kan risikere at blive straffet.

Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra en af de to administratorer af gruppen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Foto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

ONLY IN AMERICA

14:05
15:00