På fem år er produktionen af el fra solceller i Danmark næsten fordoblet. Det får Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at efterlyse national regulering af solcelleparker i det danske landskab, at staten sikrer at, solcelleparker på dansk landbrugsjord bliver placeret mere hensigtsmæssigt.
Grønne marker og åbne vidder bliver mange steder rundt om i landet forvandlet til solcelleparker med 3-4 meter høje, sorte glaspaneler. Udviklingen går så rivende stærkt netop nu, at solceller har udsigt til i løbet af få år at kunne producere mere strøm, end samtlige danske vindmøller på land gør i dag.
Nye tal fra Energinet, som ejer og udvikler Danmarks elnet, viser, at der på fem år er der sket tæt på en fordobling af solproduktionen i Danmark fra 1,8 procent i 2015 til3,4 procent i 2020
Realiseres alle de nye solprojekter, som Energinet har kendskab til i dag, vil de på en perfekt solskinsdag kunne levere, hvad der svarer til omkring det dobbelte af Danmarks totale elforbrug.
Men selvom investeringer i grøn energi er godt for klimaet, er der flere problemer forbundet med solcelleboomet.
Ifølge Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er markedet for solcelleparker eksploderet i en sådan grad, at myndighederne på området er blevet taget på sengen:
“Lige i øjeblikket kan vi se, at det eksploderer. Solcellerne falder voldsomt i pris, man har opbygget en del erfaring med at bygge solceller på marker, og det er billigt at leje jorden. Jeg tror, alle myndigheder er ret overraskede og måske perplekse over, hvordan de skal håndtere alle de ansøgninger, der kommer,” siger Brian Vad Mathiesen.
Som det er i dag, er det op til de enkelte kommuner at beslutte, om og hvor der er plads til en solcellepark.
Men det er ikke godt nok, mener Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten der alle presser på for mere statslig regulering af området:
“Jeg ser det som en naturlig ting, at vi regulerer udviklingen af solcelleparker,” siger Egil Hulgaard, energiordfører for Konservative.
Enhedslisten peger også på, at staten skal tage styring over placering af solcelleparkerne:
“Det er godt, der kommer flere solceller, men der burde være mere regulering. Det, der foregår i øjeblikket, er store markanlæg i den vestlige del af Danmark, og det ville være en bedre løsning, hvis vi i højere grad brugte flade tage på eksisterende bygninger til at få flere solceller op. Det ville man kunne gøre i Storkøbenhavn. Så vi har ikke den bedste planlægning i øjeblikket,” siger energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen
Hos Radikale Venstre mener energiordfører Ruben Kidde derimod, at det fortsat skal være de kommunalt valgte, der beslutter hvad der er bedst for deres område. Men han åbner alligevel en dør for mere regulering i forhold til kapacitet på elnettet:
“Det er de lokale kommunalt valgte, der skal have hovedansvaret for at beslutte, om man skal have tilladelse til at åbne en park. Men når det drejer sig om overordnet planlægning, er vi åbne overfor at kigge på, hvad der er behov for, for at elektrificeringen af Danmark hænger sammen.”
Socialdemokratiet energiordfører Anne Paulin siger, at regeringen er åben overfor at drøfte hvordan solcelleudbygningen skal foregå:
”Vi er åbne overfor at drøfte solcelleudbygningen i løbet af det kommende års tid. Det går rigtig stærk med den grønne omstilling i de her år, og det betyder også, at de regler, der var aktuelle for få år siden, hurtigt kan blive forældede. Vi vil rigtig gerne vil drøfte med de andre partier og høre, hvad er det for nogle konkrete ideer der er til, hvordan vi skal gøre det her anderledes i fremtiden. Men jeg har ikke lige mandat til at sætte dato på. ”
Den grønne omstilling bliver unødvendigt dyr
Udsigten til de mange nye solcelleparker lægger pres på det eksisterende elnet. I dag er det nemlig sådan, at man som solenergiproducent har krav på at blive tilkoblet elnettet. Mange solcelleejere placerer deres anlæg i tyndt befolkede områder, hvor der ofte i forvejen er andre solcelleanlæg. Det betyder, at strømmen skal transporteres, og det koster, når elnettet skal forstærkes. Nogle steder kræver det etablering af nye luftledninger og højspændingsmaster, som er dyrt og skaber protester fra de borgere, der bliver påvirket.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, efterspørger derfor regler på området og foreslår, at politikerne på forhånd tager beslutninger om, hvilke områder der egner sig til solcelleparker, og hvilke der ikke gør:
“Den grønne omstilling bliver langt dyrere for os alle sammen, hvis vi bliver ved med at lægge solcellerne i udkanten af vores elnet, for så kommer vi til at skulle udvide vores elnet. Det kommer vi alle sammen til at betale for, og det bliver dyrt,” siger han og anbefaler, at mange flere solceller i stedet bliver placeret tættere på byerne eller på tage af industribygninger og fabrikker inde i byerne:
“Vi har ingen solcellestrategi i Danmark. Men der er helt klart brug for nogle rammer, der gør, at det er mere fordelagtigt at lægge solcellerne på nogle store tage, selvom det er dyrere i selve anlægsomkostningerne end at lægge dem på markerne”
Lokale protester med solcelleparker
De mange nye solcelleparker risikerer at skabe stor modstand i de områder, solcellerne bliver opsat. Både af hensyn til natur og naboer, fortæller Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet:
“Konflikterne er væsentligt større, når det handler om solceller. Det har noget at gøre med den måde som det spiller ind i landskabet på. Det er nogle store flader som bliver okkuperet af solcellerne.”
Et af de steder, hvor solcelleboomet har skabt konflikt i lokalsamfundet, er i landsbyen Nimtofte på Djursland. Her er der lige nu fem ansøgninger om solcelleparker rundt om landsbyen. Får solcelleparkerne grønt lys af Syddjurs Kommune, bliver Janni Clements landejendom omringet af solceller.
“Solcellerne bliver op til 4,2 meter høje, så det bliver ligesom en mur af sorte paneler på jernben, der kommer til at være der i stedet for markerne og det frie udsyn. Uanset hvilket vindue, vi kigger ud af på vores hus, så vil der være udsigt til solcellerne. Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af,” siger Janni Clement.
Her kan du høre interviews med partiernes energiordførere:
Lyt til interviewet med Janni Clement, der er nabo til en mulig kommende solcellepark ved Nimtofte:
Hør professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen om solcelle-boomet:
Hør interviewet med energiordfører for Socialdemokratiet, Anne Paulin:
Foto: Henrik Pyndt Sørensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
