Søren Espersen og Dennis Flydtkjær flygter fra Dansk Folkeparti

Spørgetime med statsministeren i Folketingssalen på Christiansborg. Dansk Folkepartis Søren Espersen (O).

Skrevet af

25. juni 2022

mabo@radio4.dk

mabo@radio4.dk

Siden Morten Messerschmidt d. 23 januar i år overtog posten som Dansk Folkeparti formand, er hans folketingsgruppe skrumpet fra at have 16 medlemmer til nu seks medlemmer. Senest er det Dennis Flydtkjær, som har valgt at forlade partiet.

“I de sidste par år er det politiske i partiet blevet overskygget af interne læk fra møder, interne skænderier og udhængning af partikolleger i pressen. Det har fjernet fokus fra de politiske budskaber og arbejde. Oven i det har jeg oplevet en dårlig organiseret hverdag på Christiansborg, hvor ressourcerne bruges på de få, mens andre har måttet klare sig selv” lyder det blandt andet fra Dennis Flydtkjær.

Og det er ret overraskende, at netop Dennis Flydtkjær forlader Dansk Folkeparti. Det fortæller Casper Dall, som er poltisk redaktør på Avisen Danmark og vært på Radio4-programmet “Det Blå Hjørne”.
“Når Dennis Flydtkjær stempler ud, så er det virkelig fundamentet bag Morten Messerschmidt, der begynder at krakelere” siger Casper Dall.

Hør seneste udgave af “Det Blå Hjørne” her:

I morges var det Søren Espersen, som meldte sig ud af Dansk Folkeparti. Han har været i partiet i 27 år. Det skrev han på Twitter tidligere i dag.

I går forlod også Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl Dansk Folkeparti, og i følge Morten Messerschmidt, så er der tale om et planlagt politisk angreb. Det fortæller han i en video på Facebook.
“Det er tydeligt, at det der sker i øjeblikket for Dansk Folkeparti er noget, som nogen har planlagt igennem lang tid. Man har gået og ventet på, at Inger Støjbergs parti skulle komme på banen.”

Der er nu seks folketingsmedlemmer tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og det er stor opgave, som Morten Messerschmidt nu har foran sig, hvis Dansk Folkeparti skal rejse sig igen, siger Casper Dall.
“Det handler i første omgang om at se, om Morten Messerschmidt kan sætte en prop i hullet og standse afgangen, for ellers kan det ende med, at han og Pia Kjærsgaard er de eneste, der er tilbage inden udgangen af juli.”

Hør historien her i nyhederne fra Radio4:

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRANIEBRUD

19:05
20:00