Socialdemokratisk bagland kræver selvransagelse

Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Skrevet af

10. juni 2024

Gustav Pors Olesen

gup@radio4.dk

For socialdemokratiet blev europaparlamentsvalget et historisk dårligt et af slagsen. Med kun 15,6 procent af stemmerne kaldes valget for en indenrigspolitisk kindhest.

Det er socialdemokratiets folketingskandidat fra Syd og Sønderjylland, Theis Kylling Hommeltoft, som kalder valget for en kindhest til partiet.

Han mener ikke, at man kan klandre partiets kandidater til europaparlamentsvalget for det dårlige valg.

Han mener derimod, at årsagen til det dårlige valgresultat skal findes på Christiansborg.

- Jeg synes, det er synd for vores dygtige kandidater, at det er dem, som kommer til at stå som taberne. Det her er en kindhest til hele partiet, siger Theis Kylling Hommeltoft der tidligere i år sad i Folketinget som stedfortræder for Christian Rabjerg Madsen.

Du kan høre interviewet med Theis Kylling Hommeltoft her:

Den samme konklusion kommer Vagn Juhl-Larsen til.

Han er formand for Socialdemokratiet i Harlev-Framlev ved Aarhus.

- Vi er mange, som har påpeget, at det her ikke er et EP-valg. Det er et indenrigsvalg. Altså må nederlaget alene ligges på skuldrene af vores ledelse.

De 15,6 procent af stemmerne som Socialdemokratiet fik, var det dårligste resultat ved et landsdækkende valg nogensinde.

Dermed håber Vagn Juhl-Larsen på, at det får ledelsen i Socialdemokratiet til at vågne op.

- Den ledelse vi har, glemmer at tænke på den kloge romer, som sagde, at det er menneskeligt at fejle, men forbryderisk at fremture.

- De bliver bare ved af den samme sti, og det går galt hver eneste gang. Nu har vi fået et ordentligt smæk, og så kan man håbe de finder ud af, at den politik de har ført, simpelthen ikke er socialdemokratisk.

Du kan høre hele interviewet med Vagn Juhl-Larsen her:

Resultatet ved søndagens valg er 5,9 procentpoint dårligere end valget i 2019.

Afspiller nu

Nattevagten

23:00
23:59