Det kan være på tide at kigge på, hvordan de danske politikeres arbejdsdag er skruet sammen. Det fortæller Socialdemokratiets vikarierende politiske ordfører, Lea Wermelin, til Radio4 Morgen:
”Jeg er enig i, at det er meget relevant at kigge på, hvordan det politiske arbejde på Christiansborg er struktureret. Der er ingen tvivl om, at lovgivningsprocessen er speedet op.”
”Vi har selv været optaget af, hvordan vi som politikere kan sørge for, at der er en god lovgivning, men også at vi får organiseret arbejdet på en måde, som afspejler de nye opgaver, der er kommet til.”
Lyt til hele interviewet med Lea Wermelin her:
Tidligere på ugen offentliggjorde den juridiske tænketank, Justitia, en rapport, der belyser udfordringerne i beslutningsprocessen på Christiansborg. Der står blandt andet i rapporten, at den nuværende høringsfrist på ti dage for lov- og beslutningsforslag er for kort. Det giver et øget arbejdspres og en risiko for, at lovgivningsarbejdet bliver ringere.
Rapporten har fået flere politikere til at stemme i, blandt andre Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg. Hun er valgt ind for første gang i 2022, og hun blev overvældet af de mange lovforslag:
”Jeg har påpeget fra starten, at jeg synes, vi har for kort tid til at forberede os. Det er sådan, at den endelige ugeplan først foreligger om fredagen, og så kan jeg risikere at have seks forslag om tirsdagen, som jeg skal have læst igennem, forberedt mig på og lavet ordførertaler til,” siger hun til Radio4 Morgen.
Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, mener også, at der er for mange lov- og beslutningsforslag. Derudover synes han, at mange af dem er unødvendige.
Selvom Socialdemokratiets Lea Wermelin erkender, at man bør kigge på arbejdsgangen på Christiansborg, så mener hun også, at rapporten fra Justitia hæfter sig ved lovforslag, der er blevet til under helt særlige forhold, og som derfor ikke er helt retvisende for det lovgivende arbejde.
”Jeg synes, det er en udfordring, når rapporten tager udgangspunkt i lovforslag, der kom under covid-19 og i efteråret 2022, hvor der var en inflations-hjælpepakke. Det er nogle yderpunkter i forhold til vores normale lovgivningsarbejde."
"Vi ønsker selvfølgelig ikke lovgivning, hvor man laver fejl, der efterfølgende skal ændres. Jeg tror så også bare, at hvis man kigger på den lovgivning, der er blevet lavet, så findes der ikke mange eksempler på det," siger Lea Wermelin.
