Smartwatches skaber problemer for spiseforstyrrede

Apple smartwatch, fotograferet i København mandag den 30. december 2019.

Skrevet af

17. november 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Det, der starter som velmenende motionsanalyse, kan udvikle sig til usund og overdreven fokus på kost og motion, når al ens sundhedsdata er tilgængeligt på håndleddet.

Aldrig har flere danskere båret et smartwatch om håndleddet. Men for personer med overdrevet fokus på motion og kost kan uret udvikle sig problematisk, fortæller flere eksperter til Radio4.

Selvom uret alene sjældent er årsagen til, at personer udvikler et forstyrret forhold til kost og motion, kan det være udviklende og fastholde personen i den usunde livsstil.

Det skete for 27-årige Frederikke Pedersen, som udviklede en spiseforstyrrelse og et sygeligt forhold til motion efter at have købt et smartswatch.

“Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne kontrollere min motion og min kost, så jeg tabte mig. Og så ville mere bare have mere. Først forbrændte jeg 500 kalorier om dagen – så blev det 600 – og så blev det en glidebane, hvor det hele tiden skulle være vildere og vildere. Uret blev min måde at kontrollere min krop på. Det var en kontrol, som blev en besættelse.”

Frederikke Pedersen har siden uddannet sig til psykolog og behandler nu mennesker, som lider af det, som hun led af i flere år.

Du kan høre hele interviewet med Frederikke Pedersen her:

Frederikke Pedersen bruger udtrykket ortoreksi, men den form for spiseforstyrrelse er endnu ikke anerkendt officielt. Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade betegner personer, som lider af ortoreksi som havende ‘overdrevent sundhedsfokus og strikse kostregler for at optimere deres helbred’. Ifølge Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade har cirka 2 % af danskerne mellem 15 og 74 år symptomer på ortoreksi.

Fælles for mange af de mennesker som Frederikke Pedersen behandler, er, at de bærer et smartwatch. Samme tendens ser Recovery Coach, Parnian Jarubi, som arbejder med personer, der har et anstrengt forhold til mad, krop og motion.

“Vi ser, at selvmonitoreringsteknologi bliver brugt mere og mere af folk, som har spiseforstyrrelser, fordi det er blevet mere normalt. Men vi ser også, at de mennesker som er ekstremt optaget af at bevæge sig nok, bliver neurotiske omkring det at have en ydre ting, som kontrollerer dem og deres krop – som et smartwatch kan.”

Du kan høre hele interviewet med Parnian Jarubi her:

Ifølge Parnian Jarubi er tendensen til den problematiske brug af smartwatches stigende. Andelen af danskere som bærer et smartwatch har heller ikke været større. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der ligger en smartwatch i 44 procent af de danske familier.

Frederikke Pedersen har i dag kontrol over den spiseforstyrrelse, hun havde da hun var yngre. Til gengæld bærer hun stadigvæk det smartwatch, som var medvirkende til hendes sygdom.

“For mig og mange af dem, som jeg taler med, handler det ikke om at smide uret i skraldespanden. Det kan hjælpe nogen, men jeg går med det for at bevise, at det er mig, som styrer uret, og ikke omvendt. Hvis jeg tager uret af, accepterer jeg, at jeg ikke kan styre det. Og det vil jeg kunne.”

Et smartwatch kan ifølge Frederikke Pedersen bruges til en lang række af positive ting, og for de fleste mennesker hjælper det til en sundere hverdag. Men det kan blive en glidebane, mener hun.

“Problemet opstår, hvis det havner på håndleddet på de ‘forkerte’ mennesker som mig selv. Hvis man ikke har kontrol over det, og lader uret diktere, om man har en god eller dårlig dag, kan det blive en glidebane. For det skal uret ikke, det skal man selv.”

En undersøgelse fra Dansk Erhverv bakker tallene fra Danmarks Statistik op. En undersøgelse fra i år viser, at over halvdelen af alle danskere måler deres sundhed enten via et ur eller manuelt i en app.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

TALENTLAB

21:05
22:59