På Haarby Skole på Fyn har slag, spark, spyt og skub været en del af dagligdagen for nogle lærere. Det er endnu et eksempel i rækken, der vidner om vold i folkeskolen.
Lærere på Haarby Skole på Fyn er blevet udsat for spark, spyt og skub fra eleverne, ligesom krænkende tiltale også har været en del af hverdagen.
Det viser en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet, som Radio4 har fået aktindsigt i.
- Der er ingen tvivl om, at der har været episoder til stede med vold og trusler i en periode på Haarby Skole. Det har der selvfølgelig været arbejdet med og fulgt op på efterfølgende, siger Simone de Lemos, chef for Dagtilbud og Skole i Assens Kommune, hvor Haarby Skole ligger.
I tilsynsrapporten fra Haarby Skole kan man blandt andet læse, at ”der er flere episoder, hvor de ansatte har fysiske mærker på kroppen efter at være blevet udsat for vold.” Der er også en ansat, der er blevet ”stukket med en saks”, og en ansat der er blevet ”truet med en blyant.”
- Der vil til tider være omstændigheder, der gør, at det kan pågå. Noget af det, der er vigtigt i det her er, at man har nogle planer for, hvordan man skal arbejde med det systematisk fremadrettet, og at man får lært af de episoder, der er, siger Simone de Lemos, der er chef for Dagtilbud og Skole i Assens Kommune.
Tilsynsbesøget på Haarby Skole førte til et påbud fra Arbejdstilsynet.
Siden har de arbejdet på forebyggende tiltag for at efterkomme påbuddet. Og lærerne er nu rustet, hvis lignende episoder med vold skulle opstå. Sådan lyder det fra Simone de Lemos, der er chef for Dagtilbud og Skole i Assens Kommune.
- Jeg tror ikke, at vi kan sige, at det aldrig nogensinde kommer til at ske igen. Men det handler om, at man som lærer ved, hvordan man skal reagere i sådan en situation, hvis det sker og at man har procedurer og redskaber for det, siger hun.
Ikke et enkeltstående tilfælde
Haarby Skole er ikke et enestående tilfælde. Mere end hver tredje af de adspurgte lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år.
Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 11.000 medlemmer af Danmarks Lærerforening.
Thomas Andreasen er formand for Lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg, og han peger på, at der er ‘pres på’ i skolen.
- Det er et udtryk for, at der er noget galt. Der er noget i hverdagen som ikke er, som det skal være, enten i skolen eller derhjemme eller begge steder, siger Thomas Andreasen.
Han nævner blandt andet flere elever i klasserne, dårligere mulighed for at hjælpe og forebygge, når der er behov for det, samt mindre mulighed for at være to lærere i klassen.
Medierne har de seneste uger bragt historier fra Mou Skole i Nordjylland, hvor der bliver slået, spyttet, sparket og kastet med ting, fra Borup skole hvor elever har udvist grænseoverskridende adfærd over for andre elever, og fra Agedrup Skole, hvor over 100 forældre har skrevet et brev til politikere og medier om vold, krænkelser og trusler på skolen. Fredag var der desuden knivstikkeri på Brøndby Strand Skole.
Birgit Aust fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har forsket i chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole. Hun kan ikke udtale sig ikke om de konkrete situationer på Haarby Skole, men kommer med flere forklaringer på, hvorfor elever generelt kan være udadreagerende overfor lærerne.
- En årsag kan være børn med særlige behov. Det behøves ikke kun være dem, der er udadreagerende, men måske har læreren ikke nok tid til at sørge for det enkelte barn og give dem den opmærksomhed, de har brug for, og tingene kommer derfor ud af kontrol nogle gange. Og når ét barn gør noget, så kan det også trigge andre børn, så at ’nu må man kaste med tingene’, siger hun til Radio4.
Skolelederen på Haarby Skole ønsker ikke at udtale sig.
