Skal Danmark have en national sikkerhedsrådgiver som i USA?

Skrevet af

24. oktober 2022

Den amerikanske præsident får råd af en national sikkerhedsrådgiver. Den svenske statsminister Ulf Kristersson vil ansætte én. Og nu foreslår, at Søren Pape Poulsen, at vi også herhjemme får en national sikkerhedsrådgiver.

Det er ikke nyt, at den amerikanske præsident får hjælp og rådgivning fra en særlig national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus.

Men det er nyt, at den nytiltrådte svenske statsminister Ulf Kristersson i sin tiltrædelsestale for få dage siden annoncerede, at hans regering vil nedsætte et nationalt sikkerhedsråd og ansætte en national sikkerhedsrådgiver. Begge dele for at kunne kvalificere og styrke Sveriges sikkerhedspolitik midt i en turbulent og farlig verden.

Og det er spritnyt, at den konservative leder, Søren Pape Poulsen, nu også argumenterer for, at de sikkerhedspolitiske trusler gør det nødvendigt at sikre en bedre rådgivning af Danmarks statsminister.

”Vi er nødt til at mande op på det her,” lød det mandag morgen fra Søren Pape Poulsen i Radio4. Han fortsatte: ”Vi lever i en tid, hvor truslen er så høj, og hvor det, der foregår med krig i Europa – med krig i vores egen baghave – betyder, at vi skal have en stærkere rådgivning af statsministeren.”

Han understregede i samme åndedrag, at det ikke handler om at nedtone f.eks. Forsvarsministeriets eller Udenrigsministeriets rolle: ”Det vigtigste er at styrke sikkerhedsrådgivningen om nationens sikkerhed til statsministeren. Det handler ikke om at tage noget fra ministerierne, men jeg tror, at der er brug for en stærkere samtænkning.”

Og rigtigt er det, at de sikkerhedspolitiske udfordringer står i kø.

De handler bl.a. om truslen fra Putins stadigt mere aggressive Rusland. De handler om at sikre fortsat hjælp til ukrainerne på slagmarkerne. De drejer sig om at sikre de nødvendige leverancer af energi til virksomheder og borgere. De handler om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Østersøen og Arktis samt sikre både virksomheder og offentlige institutioner mod ødelæggende cyber-angreb.

For blot at nævne nogle af udfordringerne.

På globalt plan kommer USA desuden til at bruge de fleste af sine ressourcer på at tackle de voksende udfordringer fra et stadigt mere selvbevidst og konfrontatorisk Kina, som mere og mere direkte truer med at invadere Taiwan.

Derfor skal Europa i højere grad kunne forsvare sig selv, og netop denne erkendelse var som bekendt stærkt medvirkende til at bane vejen for forårets store nationale kompromis om Danmarks sikkerhedspolitik og den historiske beslutning om at bruge to procent af BNP på det danske forsvar fra 2033. Hvilket vil betyde en økonomisk indsprøjtning til forsvaret på ca. 18 milliarder kroner. Om året.

Af alle disse grunde rammer Søren Pape Poulsen i høj grad plet, både politisk og sagligt, når han fremlægger sine tanker om at styrke forsvaret og sikre en bedre rådgivning af den til enhver tid siddende statsminister.

Han har også en stærk pointe, når han appellerer til at komme i gang med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig straks efter valget. I den forbindelse vil han have afdækket, om Danmark kan nå målet om at bruge to procent af BNP på forsvaret hurtigere end beregnet, ligesom han mener, at partierne skal drøfte, om de to procent i det hele taget er nok til at kunne styrke forsvaret tilstrækkeligt.

I forlængelse af dette vil Pape også have kastet militærfagligt lys over, hvad der konkret skal investeres i, hvad enten det f.eks. handler om anskaffelse af flere F-35 kampfly, indkøb af missiler eller en genindførelse af ubåde i flåden.

For at sikre den bedst mulige sikkerhedspolitiske rådgivning smider han ikke kun sit forslag om at indføre en ny særlig myndighed, med en national sikkerhedsrådgiver i spidsen, på bordet. Han mener også, at der kan være behov for at styrke forsvarschefens rolle.

Hvor vidt Pape har fundet de vise sten eller ej, vil militærfaglige eksperter og politikere med garanti komme til at diskutere intenst i den kommende tid. Men én ting er sikker: Selv om sikkerhedspolitikken hidtil har fyldt forbavsende lidt i valgkampen, kommer de sikkerhedspolitiske udfordringer til at fylde kolossalt meget på Christiansborg efter valgdagen. Og en af de største udfordringer vil handle om at sikre, at de store beløb til forsvaret bliver brugt rigtigt.

De voksende udgifter kommer selvsagt til at belaste de offentlige kasser, og det siger sig selv, at belastningen kun vil vokse yderligere, hvis det bliver klart, at forsvaret rent faktisk får brug for at få tilført endnu flere midler end de planlagte to procent af BNP.

Det er formentlig også grunden til, at Søren Pape Poulsen endnu ikke vil gå ind i en diskussion af, hvor pengene skal findes, for han er klar over, hvor svært dét vil blive, ikke mindst i en tid, hvor dansk økonomi ser ud til at komme under hårdere pres.

Hør en analyse af valgkampens uge 2 i Radio4’s politiske magasin:

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00