Sherif i egen by: Aarhusianerne må selv håndhæve nye rygeregler

En ny rygelov med blandt andet neutrale cigaretpakker og røgfri skoletid for børn og unge. Det betyder, at det fremover er forbudt at ryge på ungdomsuddannelser, også uden for matriklen. På erhvervsskolen Next i Rødovre tror rygende eleverne ikke på, at tiltaget får dem til at stoppe. Ryger, rygning.

Skrevet af

17. april 2020

I Aarhus har man lavet en af de mest vidtgående tiltag mod rygning i det offentlige rum. Men der mangler retningslinjer for, hvordan det skal håndhæves.

Nu er der regler, der siger, at man ikke må ryge på udvalgte offentlige steder i Aarhus Kommune.

Ifølge byrådsmedlem for DF og Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus, Jette Skive, vil man fra byrådets side nu sætte skilte op på de udvalgte steder, der henviser til, at man ikke må ryge på området.

Men der kommer altså ikke nogle konkrete regler for, hvor langt væk, man skal være fra områderne, før man må tænde en cigaret:

”Jeg vil ikke sætte meter eller centimeter på,” siger Jette Skive til Radio4 Morgen.

”Folk er jo ikke dummere end dumme. Det kan man godt selv finde ud af”.

Et enigt byråd i Aarhus stemte for to dage siden en henstilling igennem imod rygning, der trådte i kraft med øjeblikkelig virkning.

Den betyder, at rygning ved blandt andre busstoppesteder, på legepladser eller omkring kommunalt ejede institutioner som biblioteker eller idrætshaller nu ikke længere er tilladt.

Jette Skive, byrådsmedlem i Aarhus for DF og rådmand for Sundhed og Omsorg har været bannerfører på henstillingen:

”Vi vil gerne gøre det så besværligt som muligt, for unge mennesker at begynde at ryge,” siger hun til Radio4 og henviser til at antallet af unge, der begynder at ryge, er stigende.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der i dag 23 procent af den voksne befolkning der ryger. Det viser tal fra 2019. Det er en stigning fra 2016, hvor 21 procent røg.

Lyt til hele interviewet med Jette Skive i Radio4 Morgen her:

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRIMILAND

17:05
18:00