SAS-piloter dropper aftalen om at flyve strandede feriegæster hjem til Danmark

KASTRUP 2022-07-06 SAS Airbus 320 Neo aircraft with taped sensors and covered engines at Kastrup Airport after the 900 pilots at SAS Scandinavia went on strike. Photo: Johan Nilsson / TT / Code 50090

Skrevet af

10. juli 2022

redaktionen@radio4.dk

redaktionen@radio4.dk

SAS-piloter dropper aftale om at flyve chartergæster hjem.

Det skyldes, at SAS ikke har overholdt en ellers indgået aftale, siger Dansk Metal i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen havde SAS fået dispensation til – midt i den aktuelle pilotstrejke – at gennemføre et begrænset antal flyvninger for at få chartergæster hjem fra ferie, hvis de ikke havde andre måder at komme hjem på.

Men ifølge Dansk Metal er der i løbet af weekenden blevet sat flyvninger op til populære feriemål som Rhodos, Kreta og Palma.

Her skulle der ifølge Dansk Metal være en stor mængde flytrafik – og dermed gode muligheder for at komme hjem for danske turister.

Dermed mener SAS Pilot Group (SPG), der repræsenterer piloterne, at SAS har brudt aftalen.

– Da SAS endnu en gang ikke håndterer aftalen i tråd med intentionen, ser SPG sig nødsaget til at afslutte dispensationen vedrørende charter efter sidste flyvning, i dag, d. 10 juli, fremgår det af pressemeddelelsen.

 Hør historien i Nyhederne på Radio4: 

Baggrunden for konflikten mellem SAS og piloterne er, at SAS under coronapandemien måtte opsige omkring halvdelen af piloterne. Men med en aftale om genansættelse, når der igen var brug for dem.

Piloterne er nu utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med dårligere vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

 

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00