Rusland ville trække sig fra Kiev. Men Jonas kalder det “en af de værste nætter”

Destroyed traffic light pole in Kiev (CTK Photo/Vojtech Darvik Maca)

Skrevet af

30. marts 2022

Ifølge russerne vil man skrue ned for aktionerne i Kiev. Sådan er virkeligheden ikke, ifølge borgere i byen.

I går var der forhandlinger mellem Ukraine og Rusland i Istanbul. Herfra lød det, at man ville skrue radikalt ned for sine militære aktiviteter.

Alligevel fortæller Jonas Skovrup Christensen, der bor i Kiev med sin familie, at natten til onsdag har været en af de værste siden krigens udbrud.

“Denne nat er i top fem af de værste nætter, vi har haft,” siger han.

“Mens vi taler sammen nu, er der luftalarmer – det er tredje gang den sidste time. Vi har haft en fem-syv stykker (luftalarmer, red.) siden i aftes. Kampene er ikke inde i centrum i Kiev, men uden for byen. Alligevel er det en af de værste nætter de sidste fem uger.”

Hør Jonas Skovrup Christensen fortælle om natten herunder:

Den virkelighed, som Jonas Skovrup Christensen fortæller om, har fået ham til at se yderst kritisk på de russiske udmeldinger.

“Man kan ikke helt stole på, at det Rusland siger, også er det det gør. Det har vi lært hernede,” forklarer Jonas Skovrup Christensen til Radio4 Morgen.

 

Foto: Maca Vojtech Darvik/CTK/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00