Rikke har meldt sig ud af Radikale Venstre: Det blev noget værre rod

Morten Østergaard (RV) og Sofie Carsten Nielsen (RV), da Folketinget holder møde med førstebehandling af regeringens finanslovsforslag for 2021, i Folketingssalen på Christiansborg i København tirsdag den 8. september 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

16. oktober 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Det har været en hård uge for Radikale Venstre.

Partiet er præget af interne magtkampe, uenigheder og beskyldninger om løgne.

Og det har kunnet ses på partiets medlemstal.

Siden onsdag i sidste uge og til i går har 236 personer meldt sig ud af partiet. Det oplyser Radikale Venstre til Radio4 Morgen.

Det tal er væsentligt højere end på en gennemsnitlig uge. Radikale Venstre har lige nu ca. 6800 medlemmer af partiet.

En af dem, der har meldt sig ud, er Rikke Forchhammer. Hun har været medlem siden 2007.

”Jeg synes, det blev noget værre rod. Jeg har det rigtig svært med løgne, og når politikere lyver, synes jeg, det er med til at skubbe til politikerleden. Pludselig syntes jeg, det hele blev meget skingert, og jeg havde svært ved at se mig selv i det,” siger Rikke Forchammer til Radio4 Morgen.

Du kan høre hele interviewet med tidligere medlem af Radikale Venstre Rikke Forchammer her:

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00