Region Midtjylland vil have flere videokonsultationer for at nedbringe antallet af patienter, der ses fysisk i lægevagten. Dansk Selskab for Patientsikkerhed derimod efterlyser klare retningslinjer for, hvornår videokonsultationer bør bruges.
Region Midtjylland vil have flere videokonsultationer i lægevagten for at nedbringe antallet af fysiske konsultationer.
Men der mangler klare retningslinjer for, i hvilke situationer lægerne kan bruge video i lægevagten.
Det siger Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
– Man skal have en meget klar risikovurdering af, i hvilke situationer det er godt at bruge videokonsultationer, og til hvilke typer af patienter det virker godt, siger hun.
Den risikovurdering kræver hun på baggrund af to sager, hvor vagtlæger tilsyneladende har overset symptomer på akut sygdom. I begge tilfælde har vagtlægerne brugt video til at undersøge patienterne.
Nyt værktøj uden evidens
Videokonsultationer i lægevagten blev indført under coronapandemien og har siden været en fast del af vagtlægernes værktøjskasse.
Men Dansk Selskab for Patientsikkerhed stiller sig tvivlende i forhold til Region Midtjyllands mål, om at man skal bruge videokonsultationer mere på bekostning af fysiske konsultationer.
– Der er ikke tænkt på sikkerhed i brug af teknologien. Der er tænkt noget med tidsoptimering, men den faglige kvalitet og den sikkerhed, der skal være i ydelsen, er ikke undersøgt i forbindelse med, at man tog det i brug, siger Inge Kristensen.
I 2020 udgav Dansk Selskab for Patientsikkerhed en rapport, der for første gang undersøgte sammenhængen mellem patientsikkerhed og telemedicin – heriblandt videokonsultationer. Den overordnede konklusion var, at der er for lidt viden om, hvordan nye digitale løsninger påvirker patientsikkerheden, og det perspektiv er, ifølge direktør Inge kristensen, fortsat ikke godt nok belyst.
Inge Kristensen understreger, at hun ikke er modstander af videokonsultationer generelt, men hun mener, at man skal være påpasselig med at bruge det i lægevagten, hvor patientkontakten er mere akut end ved den praktiserende læge.
– Der kan være en udfordring med, om teknologien i sig selv er god nok. Er den moden nok? Er vi sikre på, at der er IT-understøttelse? Er vi sikre på, at kvalitet af lys og lyd er god nok, spørger Inge Kristensen.
Video ikke tilstrækkeligt
Radio4 kan i dag beskrive en sag, hvor en 37-årig mand døde under et døgn efter, han havde været i kontakt med en vagtlæge på video. En ekspert har over for Radio4 vurderet, at vagtlægen i videokonsultationen kan have overset akutte symptomer hos patienten, der døde af blodforgiftning.
Hos Sundhedsvæsnet Disciplinærnævn har man også tidligere vurderet en konkret sag, hvor en vagtlæge havde brugt video under en konsultation, for at vurdere farven i øjnene hos et barn på seks år.
Disciplinærnævnet kom frem til, at lægen skulle have kritik for konsultationen, da billedkvaliteten og lyssammensætningen ikke var tilstrækkeligt til vurdere, om patienten havde gulfarvning i øjnene.
– Der er ting, vi ikke er helt sikre på, vi kan se på en video. Det kan jo være det her med tilstande, som kræver, at man ser tættere på patienten, siger Inge Kristensen.
Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), siger i et skriftligt svar, at det er “en god idé” med fælles retningslinjer, men at det er PLO’s ansvar at udarbejde dem.
PLO ønsker ikke at stille op til interview, men henviser til, at de i en vejledning allerede har formuleret, at “nogle problemstillinger vil være egnede til videokonsultation”. PLO ønsker ikke at uddybe, hvilke problemstillinger der egner sig til videokonsultation.
Inge Kristensen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed siger om vejledningen fra PLO, at “der bliver nødt til at være en forudgående risikovurdering, af hvilke situationer og målgrupper, der er egnede til videokonsultationer, når noget tages i anvendelse i stor skala. Det er en ret ny opfindelse i diagnostiske situationer, og det kalder på at der er grundig faglige drøftelser bag. Det kan jeg ikke se i den nuværende vejledning”.
FOTO: Finn Byrum/Ritzau Scanpix