Region Hovedstaden forbyder DeepSeek

Skrevet af

5. februar 2025

Peter Schwarz-Nielsen

pesch@radio4.dk

Politikere og medarbejdere i Region Hovedstaden vil fremover ikke have mulighed for at hente og bruge AI-værktøjet DeepSeek.

Det fortæller Næstformand i Region Hovedstaden, Thomas Rohden (R), til Radio IIII.

"Vi laver en blokering, så appen ikke længere kan downloades. Vi gør det for at beskytte vores data og være på den sikre side, når det kommer til cybersikkerheden," siger Thomas Rohden til Radio IIII.

Thomas Rohden er stifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab, og han satte for en uge siden gang i arbejdet for at få DeepSeek forbudt, fordi han frygter, at det kinesiske styre misbruger den data, som DeepSeek henter fra brugern og deler dem med tredjeparter.

Deepseek AI downloadet mere end 10 millioner gange på Googles appstore, og det fremgår af brugerbetingelserne, at selskabet opbevarer sine brugeres data i Kina, hvis man bruger den gratis version.

Afspiller nu

Det billige skidt med Holm og Klein

05:30
06:00