Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

Radiatortermostater og andre installationer i hjemmet, Randers onsdag den 11. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

26. september 2023

Redaktion@radio4.dk

Redaktion@radio4.dk

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice.

Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader.

– Europa er stadigvæk udfordret på sin forsyningssikkerhed. Men vi står et bedre sted nu, end vi gjorde ved indgangen til sidste vinter. De europæiske gaslager har meget mere gas på lager nu.

– Udfordringen er gået fra at være akut til at være mere strukturel og langsigtet. Derfor fjerner vi instruksen om 19 grader, siger energiminister Lars Aagaard (M).

Siden september 2022 har visse myndigheder og institutioner skullet reducere opvarmning af bygninger til 19 grader og slukke unødvendig belysning.

Fyringssæsonen står for døren, og derfor opfordrer regeringen til igen at huske de gode energisparevaner fra sidste år.

For det er fortsat afgørende, at borgerne sparer på energien. Dermed rustes Danmark og Europa til at komme godt igennem hele vinteren.

– Den største forsikring mod, at krisen kommer tilbage, er, at vi alle undgår energispild. Så stadig en opfordring til danskerne og virksomhederne om, at de har fokus på deres energiforbrug.

– Det er den største forsikring, vi kan give mod, at vi ser stigende priser igen, og at vi ikke løber ind i forsyningsudfordringer, siger ministeren.

Regeringen overvåger fortsat, hvad der sker i energimarkederne og vil reagere, hvis der er behov for det. Men regeringen betegner nu energikrisen som strukturel i stedet for akut, som den var i 2022.

Bag ordet strukturel ligger, at Danmark stadig er meget afhængig af import af olie og gas udefra.

Den russiske invasion af Ukraine fik Europa til at boykotte russisk gas i 2022 i vid udstrækning. Det bidrog til voldsomt stigende energipriser som følge af frygt for gasmangel.

Frygten for energimangel fik EU og medlemslandene – herunder Danmark – til at udarbejde nødplaner.

De europæiske forbrugere skar gasforbruget kraftigt ned, og sammen med en mild vinter gjorde det, at det ikke gik så galt som frygtet.

EU-landene nåede for en måned siden deres mål om at fylde gaslagrene på tværs af Europa med 90 procent forud for årets fyringssæson.

Energistyrelsen har tidligere understreget, at Danmark stadig ikke kan bruge energi som før Ukraine-krigen.

Energiministeren vil dog hellere droppe instruksen og reagere, hvis noget bliver værre fremfor at opretholde en krisestemning.

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00