Radio4 Reportage: Min datter stoppede med at trække vejret

Skrevet af

23. december 2019

[vc_row][vc_column][vc_column_text]For fem år siden midt i juletravlheden kom en lille pige til verden. En fødsel som så mange andre.Men kun 10 minutter gammel stoppede den lille pige med at trække vejret, og verden gik i stå for forældrene.

Hvordan reagerer man? Hvilke tanker farer igennem hovedet når det man frygter mest sker?
Det handler denne uges Radio4 Reportage – Sange for Ida – om.

Lise Dres fødte sin datter en decemberdag i 2014, og op til fødslen havde alt virket normalt.

”Det var en helt normal graviditet, og vi glædede os bare til at få barn nummer 2. Jeg havde det ret godt”, siger Lise Dres om de timer der ændrede hendes liv.

Hendes datter der skulle hedde Ida kom til verden om aftenen den 14. december, og lignede det perfekte barn alle forældre drømmer om at se.

”Hun så meget smuk ud. Lille og fin. Havde lange, lange øjenvipper, der gik helt op til øjenbrynene, en yndig mund og mørkt troldehår”, fortæller Lise Dres.

 “Alt gik godt og hun kom op til mig og ligge. Men hun virkede omtumlet og langt væk”, husker hun.

Nu trækker hun ikke vejret

De nybagte forældre holdt hele tiden øje med om hun trak vejret.

”..Og da hun var omkring ti minutter gammel sagde Anders: nu trækker hun ikke vejret…”, husker Lise Dres.

”Det virkede ikke virkeligt. Og hele tiden ventede jeg på at de ville sige, at nu var hun ok. Men det gjorde de ikke”

Flere læger bliver hurtigt tilkaldt og de arbejder på hende hele natten. De genopliver hende mange gange på fødestuen, men efter noget tid bliver hun så stabil at de kan flytte hende til intensiv.

”Jeg kan huske at ligeså snart jeg kunne rejse mig, så løb jeg bare ned af gangene for at komme hen til hende”, siger hun.

Den lille familie kom over på børne-intensiv. Der var maskiner og ledninger overalt, og også ledninger på deres nyfødte datter.

”Det der med at træde ind med sit lille barn, og være nødt til at lægge det fulde ansvar fra sig. Det var svært. Alt hvad jeg kunne bidrage med var kys og kærlighed. Jeg kunne ikke gøre noget for at redde hende”, siger Lise Dres.

”Jeg kan huske at jeg sang: Du ulv, du ulv… hold dig fra min kære. Du ulv, du ulv .. kom ikke her. For barnet mit får du aldrig..”

”Det gav en følelse af at kunne synge den død væk”

Du kan høre hvordan det gik med Lises datter, Ida, i Radio4 Reportagen. Sange for Ida lørdag 28. december 13:05 på Radio4[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

11:05
13:00