Radikal politiker: “Blasfemiparagraffen skal genindføres og Grundloven skrives om”

Rasmus Paludan, islamkritiker, advokat og partistifter, brændte en koran af foran den tyrkiske ambassade i København. Politiet var massivt til stede.

Skrevet af

9. februar 2023

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Blasfemiparagraffen skal genindføres, og så skal Grundloven skrives om. Sådan lyder et forslag fra viceborgmesteren i Høje Taastrup Kommune.

“Jeg synes, vi er kommet derhen, hvor vi er nødt til at diskutere, om det skal være tilladt at lave hadforbrydelser mod nogle bestemte grupper. Derfor synes jeg, det giver mening at genindføre blasfemiparagraffen.”

Sådan lyder ordene fra Esat Sentürk, som er viceborgmester i Høje Taastrup Kommune for Radikale Venstre, ifølge Berlingske.

Baggrunden for forslaget er Rasmus Paludans koranafbrændinger foran den tyrkiske ambassade i Danmark og Sverige.

Esat Sentürk mener, at man fremover skal kigge på formålet.

“Den religionskritiker skal selvfølgelig have lov til at kritisere religion, men det er noget helt andet at afbrænde koranen, for der går man efter at splitte et samfund,” siger Esat Sentürk

Hør interviewet med Esat Sentürk her: 

Blasfemiparagraffen blev afskaffet i 2017. I blasfemiparagraffen lød det “Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder”.

Esat Sentürk mener, at der bør stå i Grundloven, at “vi har ytringsfrihed, så længe intentionen ikke er at skabe had.”

“Jeg har det sådan, at andre hensyn burde også kunne fylde herunder at skabe had mod andre grupper, eller hvis det kan give problemer for sikkerheden,” siger Esat Sentürk.

Viceborgmesteren i Høje-Taastrup har ikke vendt sine holdninger med sit parti, som dog ikke er enige.

I et skriftligt svar til Berlingske skriver Radikale Venstres retsordfører, Zenia Stampe, at partiet tager afstand fra Paludans handlinger, men: »I Radikale Venstre går vi ikke ind for et forbud. Det er en del af ytringsfriheden, uanset hvad man mener om selve handlingen.«

Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00