Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at landets private plejehjem – ligesom de private skoler – ikke må tjene penge, som reglerne er i dag. Dette er korrekt for de selvejende plejehjem, som er privatejede og i høj grad er offentligt finansieret og reguleret gennem driftsoverenskomster med kommunerne. De er nonprofit-institutioner og må derfor ikke trække et overskud ud af driften. Til gengæld giver lovgivningen mulighed for, at privatdrevne friplejehjem kan trække et overskud ud af driften. Radio4 beklager fejlen.
Der har oftere været grund til bekymring over forhold på private bosteder end på de offentlige. Selvom de private tilbud samlet set er i undertal, står de for to tredjedele af påbuddene fra Socialtilsynet i de seneste opgørelser. Socialpædagogerne frygter, at samfundets svageste ikke får den hjælp, de har brug for.
De private botilbud for børn og voksne, der af en eller anden grund ikke magter at bo alene eller har brug for daglig støtte og pleje, står for 63 procent af påbuddene fra myndighederne i de seneste opgørelser fra Socialtilsynet.
Derudover er der de seneste fem år blevet lukket 26 private tilbud, mens kun 7 af de offentlige er blevet lukket i samme periode.
Det viser en kortlægning, som Radio4 har foretaget. Den skæve fordeling står i kontrast til, at under halvdelen af botilbuddene er på private hænder.
Ifølge Jakob Torfing, der er professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, skyldes skævvridningen, at nogle af de private aktører kan være mere optagede af at tjene penge end at levere god kvalitet:
”Selvom det kan være en god ide at invitere private til at lave botilbud, så er der måske også nogle, der kommer ind i den branche for at tjene penge uden at levere en god service, og så kommer der de her påtaler. Og det er selvfølgelige rigtig beklageligt, at der er nogen, der vil ’take the money and run’,” siger Jakob Torfing til Radio4.
Som det er i dag, må man gerne tjene penge på at drive et privat bosted gennem et aktie- eller anpartsselskab. Det ville være ulovligt, hvis der var tale om en privat skole, men for private bosteder er reglerne anderledes.
Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogerne, er heller ikke overrasket over den skæve fordeling af påbud og lukninger:
”Vi får samme meldinger fra vores medlemmer, som disse tal viser. Det er lidt for meget det vilde vesten på det private område. Og det skyldes, at det er for let at blive godkendt som socialpædagogisk tilbud. Der er risiko for, at der er børn og voksne, der ikke får den hjælp, de har brug for,” siger han til Radio4.
Selvom de private botilbud er overrepræsenteret i den negative del af statistikken, kan omfanget af problemerne på de private bosteder være endnu større, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet:
”Socialtilsynet har ikke de nødvendige redskaber til at holde justits med, hvad der foregår. Min overbevisning er, at der er et stort mørketal af botilbud, som reelt har problemer, men som ikke bliver opdaget af Socialtilsynet,” siger Per Nikolaj Bukh.
Både Socialpædagogerne, FOA og Dansk Socialrådgiverforening ønsker derfor, at alle private botilbud fremover skal laves om til selvejende institutioner, der ikke må trække profit ud af virksomheden:
”Det her område kræver en høj kvalitet. Vi har ikke brug for nogle, der tror, de kan skumme fløden og score en gevinst. Det, der skal drive området, er professionel faglighed og et ønske om at gøre en forskel, så vi bakker fuldt ud op om at få ændret reglerne,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Regeringen forhandler lige nu med støttepartierne om et lovforslag om, at de private institutioner fremover skal være selvejende nonprofit-institutioner, som eksempelvis friskolerne er det i dag, samt en styrkelse af Socialtilsynet.
