Pressenævnet kritiserer Radio4

Skrevet af

18. oktober 2021

Radio4 får kritik for ikke at gengive et retvisende billede af kritik mod bosted.

Radio4 bragte i marts måned en artikel, som omhandlede et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser.

I artiklen rejste tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge.
Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet.

Pressenævnet udtaler kritik af Radio4 for i artiklen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00