En af de præster, der har været indkaldt til tjenstlig samtale med biskoppen i Aarhus efter kritiske udtalelser om biskoppen, fortæller nu om, hvordan sagen har påvirket ham dybt. Ifølge professor kan biskoppen være på kant med grundloven.
Peter Danielsens hjerte hamrede afsted. Hans krop var urolig, og han var begyndt at få svedeture. Når han endelig faldt i søvn om aftenen, vågnede han også tit panisk op med mærkelige mareridt midt om natten.
Tankerne kørte rundt i hovedet på ham, og sådan havde det været i flere uger, efter at han havde modtaget en mail fra biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, der havde bedt ham troppe op på biskoppens kontor til en tjenstlig samtale.
– I den måned, jeg gik og ventede, var der mange nætter, hvor jeg ikke kunne sove, siger Peter Danielsen, der er sognepræst i Norddjurs Provsti.
– Så det er bare for at sige: det er ikke omkostningsfrit at blive indkaldt til en tjenstlig samtale, siger han.
Peter Danielsen er ansat i Aarhus Stift, der siden sommeren i år været ramt af massiv, intern uro med biskop Henrik Wigh-Poulsen i hovedrollen.
Hør mere om sagen her:
Stribevis af præster har klaget over biskoppen til Kirkeministeriet, der i øjeblikket behandler klagen, som blandt andet handler om biskoppens involvering i en konkret personalesag. Biskoppen er også blevet kritiseret for sin forvaltning af embedet og for angiveligt ikke at have rettet op på et dårligt arbejdsmiljø.
Det var netop de sager, der tidligere i år førte til, at Peter Danielsen lå søvnløs om natten.
Han havde i løbet af sommeren skrevet flere opslag på Facebook, hvor han havde kritiseret sin øverste chef, biskoppen.
– Jeg havde linket til nogle artikler fra Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, og allerede der var jeg bange for, hvad det kunne resultere i. Men jeg syntes, at sagen var vigtig, siger Peter Danielsen.
Læs også: Biskop har brugt over en kvart mio. kr. på klippekort til vandflyveren
“Respekt bygget på frygt”
Artiklerne handlede blandt andet om den personalesag, der har ført til, at en gruppe præster har klaget over biskoppen. I et opslag kritiserede Peter Danielsen stiftet og opfordrede til, at det blev undersøgt, om der var blevet “lagt et uhørt pres på domprovstiets præster om ikke at udtale sig” i sagen.
I et andet opslag delte han et citat fra den franske forfatter og tænker Albert Camus, der oversat til dansk betyder, at “intet er mere foragteligt end respekt, der bygger på frygt.”
Opslagene var vedhæftet den mail, der dukkede op den 10. august, hvor biskoppen indkaldte Peter Danielsen til en tjenstlig samtale.
Biskoppen begrundede blandt andet indkaldelsen med, at præstens “opslag er illoyale over for mig som din arbejdsgiver samt, at de skaber utryghed og splittelse.”
Men ifølge en juraprofessor kan biskoppen have forbrudt sig mod grundloven i forløbet.
– Det at kritisere er ikke illoyalt. Det er at bruge sin ytringsfrihed, siger Sten Schaumburg-Müller, der er juraprofessor på Syddansk Universitet.
Han vurderer, at biskoppen kan være på kant med grundloven i sagen.
– Efter min vurdering benytter præsten sig af sin grundlovsfæstede ytringsfrihed, som biskoppen så forsøger at indskrænke, fordi biskoppen bliver kritiseret. Og det er ikke lovligt, siger han.
Professoren understreger, at en biskop “selvfølgelig” gerne må indkalde en præst til tjenstlig samtale med de rettigheder, det giver for den indkaldte.
Men han mener, at sagen efterlader et indtryk af, at “ansatte præster kyses til tavshed uden lovligt grundlag.” Han vurderer samtidig, at der er stor forskel på at udtale sig ærekrænkende og at føle sig ærekrænket.
– Biskoppen synes at mene, at man som præst altid er i embede, og følgelig, at en præst altid udtaler sig på kirkens og bispeembedets vegne. Det er ikke korrekt, siger han.
Biskop Henrik Wigh-Poulsen skriver i et svar til Radio4, at han ikke kan kommentere kritikken.
– Jeg er desværre afskåret fra at kommentere kritikken, da jeg ellers vil udtale mig om en personsag, hvad jeg ikke kan. Generelt kan jeg sige, at præster naturligvis har udstrakt grad af ytringsfrihed som offentligt ansatte. Og jeg som arbejdsgiver har ret til at indkalde mine medarbejdere til samtale, når det er nødvendigt, skriver biskoppen.
Henrik Wigh Poulsen har været biskop over Aarhus Stift siden 2015. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Endnu en sag
Peter Danielsen fortæller til Radio4, at biskoppens indkaldelse af ham til en tjenstlig samtale har påvirket ham med blandt andet svedture og hjertebanken i løbet af de fire uger, der gik fra at han modtog indkaldelsen til at selve samtalen fandt sted.
– Det vil jeg ikke lægge skjul på, og det synes jeg også biskopperne skal vide, når de bruger tjenstlige samtaler. Det kan være voldsomt angstprovokerende. Det er også et vilkår, kan man sige, når man vælger at kritisere magten. Men magt skal kritiseres, fordi ellers risikerer det jo at kunne føre til magtmisbrug, siger Peter Danielsen.
Han er ikke den eneste præst, der er blevet indkaldt til en tjenstlig samtale af biskoppen efter kritiske udtalelser om netop biskoppen.
Som DR og Radio4 har beskrevet, har biskoppen også indkaldt en anden præst til en tjenstlig samtale, blandt andet fordi præsten ifølge biskoppen har udtalt sig på en måde, der er illoyalt over for biskoppen.
Men i sidste uge valgte biskoppen af droppe samtalen. Det skete kort efter, at indkaldelsen blev beskrevet offentligt.
Det bekræfter præsten, der blev indkaldt, over for Radio4.
– Min tjenstlige samtale med biskoppen er blevet aflyst, siger Vibeke Sommer, der er sognepræst i Norddjurs Provsti.
Forud for indkaldelsen, havde Vibeke Sommer flere gange udtalt sig kritisk om biskoppen, og hun fungerede også som talsperson for en gruppe præster, der havde klaget over biskoppen til Kirkeministeriet.
Ifølge Vibeke Sommer har biskoppen skrevet i en mail, at der er ”opstået omstændigheder omkring indkaldelsen, som har givet mig anledning til at aflyse samtalen. Det samme svar har Aarhus Stift sendt til Radio4 som svar på spørgsmålet om, hvilke konkrete “omstændigheder,” der ligger til grund for beslutningen.
Selvom samtalen nu er aflyst, fortæller Vibeke Sommer, at sagen har fyldt meget for hende de seneste seks uger, hvor hun har vidst, at biskoppen ville have en tjenstlig samtale med hende.
– Det har da været en belastning. Og der har været et stort forarbejde forud for samtalen, siger Vibeke Sommer.
Professor: Ikke lovligt
I et referat fra den tjenstlige samtale, fremgår det blandt andet, at biskop Henrik Wigh-Poulsen har vurderet, at man “som offentligt ansat har en udstrakt grad af ytringsfrihed, men der er dog nogle klare grænser ved, at man ikke må udtale sig ærekrænkende.”
Der står også, at “man som præst altid er repræsentant for mere end sig selv, og at man som præst også repræsenterer kirken, provstiet, stiftet og bispeembedet. Det betyder, at præsten altid er i “embede”, står der.
– Når man er tjenestemand, skal det være helt klart, hvor man udtaler sig som myndighed og som privatperson, og det har det ikke været, og det har jeg også undskyldt over for biskoppen. Jeg synes, vi havde en god samtale, og biskoppen var imødekommende og lyttende til mine holdninger. Men stadigvæk synes jeg ikke, at man skal brug tjenstlige samtaler, hvis man kunne have afdramatiseret situationen ved at tage telefonen og ringe eller sende en mail, siger Peter Danielsen.
Men juraprofessor Sten Schaumburg-Müller mener slet ikke, at en biskop kan forbyde en præst at udtale sig kritisk om f.eks. biskoppen på Facebook.
– Min umiddelbare vurdering er, at der er tale om en privat Facebook-profil, hvor den pågældende skriver om lidt af hvert, sine meninger og “husk at komme til gudstjeneste.” Her gælder den udstrakte ytringsfrihed, som vi alle sammen som borgere har inden for lovens rammer, siger han.
Radio4 har spurgt biskoppen, Henrik Wigh-Poulsen, om han mener, at han indskrænker præsternes ytringsfrihed, når han kalder medarbejdere til tjenstlige samtaler og beder dem slette kritiske opslag på Facebook. Det har biskoppen ikke svaret på. Han skriver i sit svar, at tjenstlige samtaler også kan være konstruktive.
– Tjenstlige samtaler er netop dét; samtaler. Og det er en god mulighed for at få belyst en sag fra både medarbejderens og arbejdsgiverens sider. Det er ikke en sanktion, men et godt og konstruktivt værktøj, og det er min erfaring, at de fleste tjenstlige samtaler fører noget til øget forståelse, skriver biskoppen.
Peter Danielsen, som allerede har været til tjenstlig samtale med biskoppen, opfordrer Aarhus Stift til at genoverveje, om tjenstlige samtaler på baggrund af kritiske udtalelser er den rette vej at gå.
– Det føler vi lidt, at man fra stiftets side er opmærksom på, at vi kan blive følelsesmæssigt berørt (af tjenstlige samtaler, red.). Tag nu og kom ud og snak med os over en kop kaffe stille og roligt i stedet for at bruge tjenstlige samtaler, hvor vi selvfølgelig har mulighed for at fortælle vores side af det hele, men det er alligevel i et setting, hvor vi ved, at der kan komme tjenstlige sanktioner ud af det, siger han.
Under samtalen med biskoppen endte Peter Danielsen med at undskylde for at have formuleret sig “lidt frit”.
– Jeg vil gerne understrege, at da samtalen kommer, var biskoppen meget lydhør, ligesom stiftskontorchefen og den fungerende provst. Men det ændrer ikke ved, at jeg skulle gå fire uger og vente på den samtale i den lidt anstrengte og betændte situation, vi har i Norddjurs, siger han.
Har slettet opslag
Selvom Peter Danielsen siger, at han fortsat står inde for den kritik, han tidligere har fremsat om biskoppen, fortæller han, at han har slettet de Facebook-opslag, som det hele udsprang af.
– Jeg har sagt til biskoppen, og det vil jeg gerne understrege, at jeg har udtalt mig lidt frit i forhold til hele situationen i Norddjurs Provsti, men jeg står stadigvæk ved det, jeg har sagt. Jeg har jo ikke sagt noget, jeg ikke mener er sandt, men jeg har fjernet det og de links for at imødekomme og for at vise, at jeg egentligt oprigtigt er ked af de problemer, det kan skabe både for biskoppen og hele vores kirkelige liv, siger han.
Så du har undskyldt over for biskoppen og fjernet de her opslag. Mener du så, at du rent faktisk har udtalt dig illoyalt over for biskoppen?
– Det kommer jo an på, hvad man forstår ved illoyalt. Jeg mener jo, at jeg har en loyalitetsforpligtelse over for alle mine kolleger i den danske folkekirke, at vi har et så godt arbejdsmiljø som muligt. Jeg kan godt se, at hvis man opfatter illoyalitet som at man ikke må fremsætte kritik, så har jeg optrådt illoyalt. Men jeg mener faktisk, at det er en tjeneste også over for biskoppen og for magten, at man kommer med kritik. Og det har han også selv udtalt, at han hilser kritik velkommen, siger Peter Danielsen.
Radio4 har spurgt Henrik Wigh-Poulsen, hvor grænsen går for, hvad en præst må og ikke må sige – og om præster i Aarhus Stift gerne må udtale sig kritisk om ham.
– Man har som ansat i folkekirken udstrakt ytringsfrihed og jeg hilser velkommen, at folk blander sig i debatten på en god og sober måde, og jeg har tiltro til, at præsterne har en god forståelse af, hvordan man på en god måde får sagt sin mening, så den fremstår både klar og tydelig uden at træde over grænsen, skriver biskoppen.
Foto: Christian Klindt Sølbeck
