Politiet har afspærret banegården i Aarhus

Skrevet af

14. december 2023

Gustav Pors Olesen

gup@radio4.dk

Politiet var torsdag massivt til stede ved banegården i Aarhus, hvor de afspærrede et stort område rundt om banegården. Det kan Radio4 oplyse.

Østjyllands Politi tog til det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, for at oplyse om, at de var massivt til stede ved Banegårdspladsen i Aarhus.

Senere fulgte en opdatering om, at politiet havde evakueret alle personer i banegårdshallen. Det skete for at undersøge det politiet på X kaldte for 'et mistænkeligt forhold'

Få timer senere kunne Østjyllands Politi fortælle, også på X, at aktionen drejede sig om en telefonisk bombetrussel.

Bombetruslen skulle ifølge Politiet være indgivet til McDonald's restaurant på Banegårdspladsen i Aarhus.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet iværksatte en omfattende operativ og efterforskningsmæssig indsats da de kl. 09.58 modtog anmeldelsen.

- Samtidig med de operative undersøgelser lykkedes det Østjyllands Politis efterforskere at identificere tre mindreårige drenge som de formodede gerningsmænd. De tre drenge blev i tæt samarbejde med Nordjyllands Politi tilbageholdt på en skole i Aalborg-området torsdag kl. 12.20.

Østjyllands Politi oplyser videre, at de samarbejder med Nordjyllands Politi på, at afdække motivet bag bombetruslen.

I pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

- Vi vil på det kraftigste advare mod denne form for kriminalitet, og vores massive og intensive indsats i dag har også har været målrettet en opklaring af identiteten på gerningsmændene,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Torsdag morgen blev der anholdt flere personer i en antiterroraktion, og det har fået flere til at spekulere i en sammenhæng. 

Overfor TV2 Østjylland oplyser PET, at de to sager ingen sammenhæng har.

Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00