Politi og DMI advarer mod voldsomt vejr og vindstød af orkanstyrke

(ARKIV) Besøgende ved molen ved Nr. Vorupør d. 04.01.2020, hvor bølgerne slår ind. Havet er pisket til skum, som flyver omkring i store klatter. Temperatur ca. 5° og vindstyrke ca. 27 m/s. (Foto: Brian Bjeldbak/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

15. januar 2023

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Vinden er så kraftig, at der er målt vindstød af orkan-styrke ved Blåvand på Vestkysten, skriver DMI på Twitter. Der er målt vindstød lige under 33 meter i sekundet, som er lige over grænsen for orkan. Flere broer er allerede lukket for lette køretøjer, og DSB har aflyst togafgange på grund af voldsom blæst. Den kollektive trafik ventes at blive påvirket resten af dagen.

Vandstanden kan også stige. DMI skriver, at den kraftige vind presser vand fra Nordsøen ind mod Vestkysten. Det kan betyde, at vandstanden stiger op mod 2,9 meter over normal vandstand ved Vadehavet og op mod 2,2 meter over normal vandstand ved den centrale Vestkyst.

Det voldsomme vejr får nu flere politikredse til at advare borgere, der bevæger sig udendørs, blandt andet Østjyllands Politi, der på Twitter skriver:

– ADVARSEL om voldsomt vejr. Vi får i øjeblikket mange meldinger om væltede stilladser og træer, samt tagsten som blæser ned pga. vejret. Vær forsigtig, når du bevæger dig ud, lyder det.

Også Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at borgere skal passe på og sørge for, at trampoliner og andre løse genstande er “forsvarligt sikret”. Fyns Politi gør især opmærksom på træer og trailere og beder borgere være forsigtige, hvis de er ude at gå eller køre. Flere væltede træer og trailere på hele øen med tilhørende broer, skriver politiet.

Vi følger vejr-situationen tæt i nyhederne:

 

Afspiller nu

RADIO4 EFTERMIDDAG

12:05
14:00