Flere partier i Folketinget vil have nye tiltag efter stor stigning i antisemitisme, viser en rundringning foretaget af Radio4. Partierne mødes med Justitsministeren tirsdag.
Der er behov for nye og forstærkede tiltag mod den stigende antisemitisme i Danmark.
Sådan lyder det fra en række partier, som Radio4 har talt med.
- Vi har set overfald, vold, børn, der bliver chikaneret, eller, folk, der bliver chikaneret, fordi de kender mennesker i Israel. Man skal skelne mellem tingene, men helt grundlæggende er vi nødt til at tage denne her opblussen af antisemitisme meget alvorligt, siger Steffen Larsen, retsordfører for Liberal Alliance og formand for Folketingets Retsudvalg.
Den tidligere socialdemokratiske regering præsenterede i januar 2022 en handlingsplan mod antisemitisme med 15 konkrete tiltag.
Men efter Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år og den efterfølgende krig i Gaza er der sket en drastisk stigning i antisemitiske hændelser. Derfor mener også Radikale Venstre, at der er behov for nye tiltag.
- Det er jo en tilspidset situation lige nu, hvor vi kan mærke, at der er nogle af vores jødiske medborgere, der er i en særlig udsat situation, og det er vores ansvar som politikere at slå ring om dem og beskytte dem, siger partiets retsordfører, Zenia Stampe.
Det Jødiske Samfund laver hvert år en opgørelse over antisemitiske hændelser. I 2023 er antallet eksploderet. Alene efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober blev der registreret 102 antisemitiske hændelser. Til sammenligning blev der registreret ni hændelser for hele 2022.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mødes tirsdag den 2. april med Folketingets partier for at drøfte den stigende antisemitisme og har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at regeringen var åben for “nye og forstærkede tiltag”. Han ville dog ikke blive mere konkret, før mødet var afholdt.
Justitsminister Peter Hummelgaard har takket nej til at stille op til interview med Radio4.
Verden har ændret sig
Liberal Alliance fremsatte i november et beslutningsforslag om kortlægning af omfanget af chikane mod danske jøder efter terrorangrebet i Israel den 7. oktober sidste år.
De mener blandt andet, at der er behov for at se på, om myndighederne har tilstrækkeligt gode redskaber til at håndtere mængden af sager.
- Den 7. oktober har ændret verden, så er vi nødt til at se på, om vi har midler, der er brede nok og kraftige nok til, at systemerne kan nå at håndtere mængden af det, der sker. Jeg tror, vi skal være meget vågne omkring, hvordan vi håndterer det ordentligt, siger Steffen Larsen.
Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilke konkrete initiativer, Liberal Alliance ser som en løsning, forud for forhandlingerne 2. april.
Enhedslisten og Radikale Venstre peger begge på, at en bedre registrering af hadforbrydelser hos politiet kunne være en del af løsningen.
- Det burde være sådan, at man kan anmelde noget som en hadforbrydelse. Det kan man ikke i dag, men det ville nok få flere til at anmelde hadforbrydelser, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Radikale Venstre mener, at der bør være en fast praksis for, hvornår politiet registrerer noget som en hadforbrydelse.
- Så vi kan få et mere præcist billede af, hvor mange hadforbrydelser retsvæsenet registrerer og er i kontakt med, siger Zenia Stampe, retsordfører for Radikale Venstre.
Flere muskler til handleplan
I dag tilbyder Jødisk Informationscenter undervisningsforløb i blandt andet Holocaust til københavnske skolebørn. Men en del af løsningen på den stigende antisemitisme kunne være at udbrede den undervisning til resten af landet, mener Rosa Lund.
- Jo mere viden, man har om sine medmennesker, jo mindre er risikoen for, at man har fordomme om dem. Jeg tror, at den her antisemitisme stammer rigtig meget fra fordomme om jøder, siger hun.
Obligatorisk undervisning i Holocaust i folkeskolen er allerede ét af de 15 tiltag i den daværende regerings handlingsplan mod antisemitisme fra 2022. Christina Olumeko, minoritetsordfører for Alternativet, mener, at planen indeholder gode initiativer, men at den "mangler nogle muskler”
- Det handler om at styrke den handlingsplan og gøre noget mere. For eksempel at opspore radikalisering, gøre noget mere for at få udbredt viden omkring Holocaust og jødedommen. Få udbredt jødisk kultur, få klædt lærere og politi ordentligt på til at gøre noget ved diskrimination, når de ser det, siger hun.
