På trods af prisstigninger og rygestopkampagner ryger Mathias endnu

RB PLUS ARKIVFOTO af ryger- - Se RB 12/12 2014 09.22. Markant færre unge ryger og drikker jævnligt end for bare fem år siden, viser ny undersøgelse.De unge har ikke samme mulighed for at skeje ud, mener forsker. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2014)

Skrevet af

6. april 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Det går den forkerte vej, når flere og flere unge begynder at ryge cigaretter.

Siden 2020 har flere initiativer ellers skulle sænke andelen af unge som begyndte, men lige det modsatte er sket. Det viser rapporten Danskernes Rygevaner 2022, som Sundhedsstyrelsen blandt andet står bag.

På to år er andelen af 15 til 29 årige rygere steget fra 23 til 25 procent.

Én af dem som er begyndt, og ikke har tænkt sig at stoppe igen, er Mathias Christiansen.

Han er 21 år gammel, lever af at lave musik og ryger dagligt cirka otte cigaretter.

“Jeg er jo klar over konsekvenserne. Jeg glemmer det bare. Det fylder bare meget i min omgangskreds og på mine sociale medier, og så glider konsekvenserne i baggrunden. De tiltag som staten har taget, er ikke noget der påvirker mig.”

Du kan høre mere om hvorfor at Mathias Christiansen ikke umiddelbart står foran et rygestop her:

Mathias Christiansens holdning vækker ærgrelse hos professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger.

“Det er én af de grunde vi hører ofte. Kampagnerne rammer de unge i øjeblikket, men deres sociale medier er fyldt med skjult reklame som har til formål at få dem til at ryge.”

Hele interviewet med Charlotta Pisinger kan du høre her:

Siden 2020 er cigaretter med mentol fjernet fra hylderne, pakkerne er blevet ensartet og prisen er blevet sat op.

Netop prisen peger Charlotta Pisinger på, er nøglen til, at få de unge til at stoppe med at ryge.

Hun vil gerne hæve prisen til over 100 kroner.

Det vil projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær også.

Men modsat Charlotta Pisinger er han ikke parat til, at afskrive de andre initiativer.

“Inflationen har jo gjort, at cigaretterne lige pludselig er blevet billigere end de var i 2020, så de er slet ikke steget. Det skal vi gøre noget ved, men de andre initiativer kan også virke endnu. De er lavet med en længere hensigt end bare to år, så det er for tidligt at afskrive dem endnu.”

Hele interviewet med Niels Them Kjær kan du høre her:

Også i regeringen er stemningen for, at hæve prisen på cigaretterne igen. Problemet er bare, at de tre regeringspartier ikke er helt enige om hvordan og hvor meget de skal stige.

Det siger Rasmus Lund-Nielsen, medlem af Folketinget for Moderaterne og formand for Sundhedsudvalget.

“Vi vil jo gerne hæve den, fordi vi tror på at det virker. Socialdemokratiet vil – og prøvede også tidligere – at differentiere prisen for unge og ældre, for at undgå at de unge starter. Det viste sig for svært at gøre i praksis, desværre. Men vi mener der er ræson i at hæve prisen for alle – også selvom det måtte ramme de dårligst stillede i vores samfund på pengepungen.”

Du kan høre mere om hvad Rasmus Lund-Nielsen vil gøre ved det stigende antal af unge rygere i interviewet her:

Det er Sundhedsstyrelsen som har lavet undersøgelsen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen.

14 procent af de unge mellem 15 og 29 år ryger lejlighedsvist mens 11 procent i samme aldersgruppe ryger dagligt.

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

NYHEDERNE PÅ RADIO4

21:00
21:05